Storbybørn vil være bonderøve

Flere unge fra byerne søger til landbrugsskolerne for at udleve drømmen om et liv som landmand. Det handler om en moderne tidsånd med fokus på et simpelt, men meningsfyldt liv, mener livsstilsekspert Birthe Linddal.

Foto: Carsten Andreasen

Selvom udsigten fra barndomshjemmet har budt på bilkøer og lyskryds, kan drømmen sagtens være udsigt ud over mark og skov. Vejen fra byens larm til landområdernes stilhed tiltrækker flere unge fra byerne, der efter folkeskolen tager turen til landbrugsskolerne.

Siden 2007 er antallet af nye elever på de danske landbrugsskoler fordoblet, og det skyldes ikke mindst, at flere af eleverne kommer fra landbrugsfremmede hjem, hvor det hverken har været malkekvoter eller høstsæsonen, der har været debatteret ved middagsbordet.

»For 30 år siden havde vi næsten kun elever, som i forvejen havde kendskab til landbruget. De såkaldte landmandssønner. De går her stadig, men vi ser, at flere unge fra storbyen også søger ind på landbrugsuddannelsen. Det moderne landbrug, hvor landmanden har et internationalt udsyn og fokus på viden og teknologi, tiltrækker unge, som førhen ikke har haft et forhold til landbruget,« siger formanden for Danske Landbrugsskoler Kaj Aage Højgaard.

Et meningsfyldt liv som landmand

Men de mange bybørns drøm om korn på marken og køer i stalden handler ikke nødvendigvis om et bedre image for det industrielle landbrug, mener fremtidsforsker og livsstilsekspert Birthe Linddal. Strømmen af bybørn til landbruget skal derimod ses som en reaktion på en fødevarerevolution, hvor det er blevet moderne at have fokus på ”den gode mad”.

»Danmark er blevet verdensmestre i god mad. Maden er blevet moderne. Her er tale om en udvikling, som ikke kommer fra det traditionelle industri-landbrug, men i høj grad fra diverse undergrundsbevægelser, folk fra byen og andre kulturer og brancher, som har vist, at der findes alternative måder at være landmand på. Her er tale om en helt anden tilgang til det at producere mad,« siger Birthe Linddal.

Hun mener samtidig, at der er tale om en moderne tilgang til landbruget, som rammer tidsånden og appellere mere til de unges ambitioner om et meningsfyldt liv.

»Landbrugs- og fødevareproduktionen er meget konkret og meningsfyldt, i modsætning til så meget andet i den moderne verden, som kan være meget abstrakt, komplekst og ligegyldigt. Derfor er det attraktivt. Hvad er mere essentielt end at producere fødevarer?«

Plads til alle i landbruget

Hos Danske Landbrugsskoler peger man også på, at landbrugsskolernes evne til at favne elever, som har sociale og faglige udfordringer, har tiltrukket unge fra landbrugsfremmede hjem.

»I og med landbrugsskolerne også fungerer som kostskoler, kan det være tiltalende for unge, der har sociale udfordringer i storbyen, at komme på en landbrugsskole og væk fra problemerne. Dem skal vi også kunne favne,« siger Kaj Aage Højgaard.

Samme vurdering kommer fra Birthe Linddal, der påpeger, at landbruget for nogle unge kan være en flugtvej fra den moderne tids høje krav.

»Landbruget har stadig et image om, at det er et sted, hvor der er plads til alle. Så for nogle unge er det nok også en flugt fra byen og tidens mange og svære krav,« siger hun.

BRANCHENYT
Læs også