Tyske euro-modstandere klar til EU-parlamentet

Opbakning til nyt euro-kritisk parti i Tyskland.

Foto: Colourbox Bernd Lucke fra det euro-skeptiske parti Alternative für Deutschland.  Foto: Andreas Arnold/AP.

Noget tyder på, at en del tyskere er trætte af euro-samarbejdet.

En ny meningsmåling viser nemlig, at et nyt parti, der opfordrer Tyskland til at skrotte valutaen, er populært nok til at vinde pladser i EU-parlamentet.

Søndagens meningsmåling viser, at Alternative für Deutschland, som blev stiftet i foråret, står til syv pct. af stemmerne. Får et parti over tre pct. af det samlede antal stemmer,  kan partiet repræsentere Tyskland i EU-parlamentet.  Det skriver nyhedsbureauet AP.

Euro-skepsis i flere lande

Lørdag valgte det nye parti partilederen Bernd Lucke samt det fremtrædende medlem Hans-Olaf Henkel som topkandidater til parlamentsvalget.

Bernd Lucke er økonom og professor i makroøkonomi ved universitetet i Hamburg.

Euro-skeptiske partier forventes at klare sig godt til valget i mange andre lande, skriver AP.

Serier: 10 idéer, der kan ændre Danmark
FINANS sætter fokus på 10 visionære iværksættere og deres banebrydende idéer, der potentielt kan bære en hel ny erhvervsklynge, skabe et succesfuldt eksporteventyr eller få en gammel industri til at blomstre. Læs hele serien her.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også