Europa aktier: Kontinentet malet i rødt

Samtlige toneangivende aktieindeks i Europa lider mandag middag under bekymringen for den kinesiske vækst, som skaber frygt for en større korrektion i markedet efter den ellers pæne start på året.

Både FTSE-indekset i Storbritannien, CAC-indekset i Frankrig og DAX-indekset i Tyskland falder. Mest markant går det ud over FTSE-indekset, der dykker 1,4 pct. Det brede europæiske fællesindeks Stoxx 600 er nede med 0,8 pct. og falder for tredje dag i træk.

Hårdest ramt er den britiske olie- og gaskoncern BG Group, der straffes for sænkede forventninger til produktionen i 2014 og 2015. Aktien i selskabet rasler ned med næsten 15 pct. efter BG Groups tredje nedjustering på halvandet år. Briterne er hårdt ramt af urolighederne i Egypten, hvor selskabet har omkring en femtedel af sin produktion...

Læs også