Kinesisk milliardær på indkøb i Europa

Kinas største private konglomerat, Fosun International, har været på opkøbstogt i Portugal.

Milliardæren Guo Guangchang ejer Fosun International. Foto: AP

I fjerde kvartal af 2013 var det store kinesiske firma, der er ejet af milliardæren Guo Guangchang, på opkøb i USA, da det købte det kendte 60 etagers store højhus One Chase Manhatten Plaza, der er beliggende i New Yorks Finansdistrikt for 725 mil. dollar med den nuværende lejer, JPMorgan.

I denne ombæring har Fosun International kastet sig over Portugals største forsikringsselskab, Caixa Seguros e Saude SGPS SA, ligesom man har sikret sig en ejerandel på 80 pct. af den statsejede bank Caixa Geral de Depósitos SA. Dermed overbød Fosun International den amerikanske investeringsfond Apollo Global Management. Det skriver China Daily.

Det seneste opkøb er ifølge næstformand, Alan Gao, fra Moodys Investors Service helt i overensstemmelse med virksomhedens ekspansionsstrategi, der fokuserer på globale investeringer.

Fosun International har ikke tilkendegjort, hvordan selskabet vil finansiere købet, men Alan Gao siger ifølge China Daily, at der er usikkerhed forbundet med selskabets plan om at styre og integrere den portugisiske forsikringsvirksomhed, da den mangler en track record for dygtighed på det europæiske marked, selvom udsigterne for virksomheden er stabile.

Læs også