Google og Samsung i samarbejde

Teknologikæmperne har indgået et samarbejde, der skal reducere risikoen for retssager og i stedet sætte fokus på innovation.

I en opsigtsvækkende meddelelse har Google og Samsung offentliggjort, at de to selskaber er kommet til enighed i en global patent kryds-licensaftale, hvilket vil føre til et dybere samarbejde om forskning og udvikling af nuværende og fremtidige projekter. Det skriver BBC News.

- Ved at arbejde sammen om aftaler som denne, kan virksomhederne mindske risikoen for retssager og i stedet fokusere på innovation, siger stedfortrædende chefjurist, Allen Lo, for patenter hos Google i en erklæring.

Aftalen løber de næste 10 år og dækker uspecificerede immaterielle rettigheder, som allerede er blevet registreret eller vil blive indgivet i perioden.

Seungho Ahn, der er leder for Samsungs intellektuelle rettigheder, siger i et interview til Reuters, at handlen viser resten af branchen, at der er mere at vinde ved at samarbejde end at engagere sig i unødvendige patenttvister.

Selskaberne har ikke offentliggjort nogen finansielle vilkår i aftalen.

Begge selskaber arbejder i dag allerede meget tæt sammen, da verdensstørste smartphone producent, Samsung, har været den største sælger af Googles Android-styresystem i løbet af de sidste par år med flagskibet Galaxy, der styres af en tilpasset version af den kendte software.

Ydermere er aftalen kommet i hus ligesom Samsung har indgået en tilsvarende kontrakt med Ericsson, og selskabet er under forhandling med Apple i lignende tiltag, der skal løse mange af de patenttvister teknologibranchen er præget af.

Læs også