Forsvinder krisen, hvis medierne ikke skriver om den?

Arbejdernes Erhvervsråd (AE) har lavet en undersøgelse af netop den tanke.

Foto: Colourbox

AE har talt, hvor mange gange ordene krise og gæld fremkommer i medierne og sammenlignet den udvikling med udviklingen i forbrugernes tillid til økonomien, den såkaldte forbrugeroptimisme. Det skriver Politiken tirsdag.

Baggrunden for, at AE lavede analysen, var udbetalingen af efterlønspengene i 2012.

Rykkede sig ikke

Formålet med udbetalingen var at give den danske økonomi et ordentligt skub opad for at modvirke krisen.

»Der blev udbetalt omkring 28,5 milliarder kroner af efterlønsopsparingerne fra staten til husholdningerne. Og dengang troede de fleste økonomer, at det nok ville afspejle sig lidt i privatforbruget, men det har stort set ikke rykket sig. Det underlige var, at økonomien og arbejdsmarkedet havde stabiliseret sig, og boligmarkedet så ud til at gøre det samme«, fortæller chefanalytiker i AE Frederik I. Pedersen til Politiken og stiller spørgsmålet:

»Men hvorfor brugte husholdningerne så alligevel ingen penge? Vi tænkte, at det skyldtes usikkerhed hos forbrugerne«.

Udviklingen mellem mediernes fokus på krise og forbrugertilliden følges ifølge AE's undersøgelse ad fra januar 2011 til maj 2013. Skrev medierne om dårlig økonomi, faldt forbrugertilliden. Omvendt steg forbrugertilliden, hvis medierne skrev positivt om økonomien. Men så sker der en afvigelse. Fra omkring maj til september 2013 skete der en klar positiv udvikling i forbrugertilliden, mens medierne holdt op med at skrive om økonomien.

Den udvikling finder AE dog helt naturlig, for når medierne skriver langt mindre om krisen, vil optimismen hos danskerne stige, og omvendt. AE erkender dog, at andre faktorer kan have spillet ind.

En klar sammenhæng

Hos den uafhængige centrum-venstretænketank Cevea, mener man på baggrund af analysen, at der er en klar sammenhæng mellem den økonomiske udvikling og forbrugernes psykologi.

»Jeg tænker, undersøgelsen viser, at det er ret åbenlyst, at folk bliver påvirket af det, de hører. Det er jo tydeligt, at der er en eller anden sammenhæng mellem, hvordan der bliver talt om fremtiden, og hvordan den bliver opfattet af forbrugerne«, siger direktøren for Cevea, Kristian Weise, til Politiken.

Læs også