Et regneark kan redde økonomien

Mange danskere laver fortsat ikke et budget, og det kan få store konsekvenser.

Der er knap 250.000 af dem, og de skylder 17 mia. kr. væk.

Det viser den seneste opgørelse fra Experians RKI-register. Og gælden steg med ikke mindre end 1,2 mia. kr. i 2013.

I bankerne undrer man sig over det store antal. For mange vil det være let at undgå. Det kræver blot et budget.

"At lægge et budget ikke er det mest spændende der findes. Men en del af de mennesker som er endt i RKI, kunne nok have undgået, at deres økonomi kom så langt ud, hvis de i en tidlig alder havde lavet et budget, opdateret det med jævne mellemrum - og så ellers havde sørget for at overholde det," siger forbrugerøkonom i Sydbank, Camilla Skovsbo Erichsen, til epn.dk.

Budgetter
  • Bankerne opfordrer alle til opdatere budgetterne mindst en gang om året.
  • Det skyldes ikke mindst, at økonomien er blevet mere kompleks.
  • Vi får flere og flere forskellige udgifter, samtidig er afgifterne steget markant i en årrække.

I Nykredit, der var først med en netbank, der præcist viser, hvad man bruger sine penge til, opfordrer man også sine kunder til regelmæssigt at opdatere budgettet.

Én gang om året

"Det er ikke det, der optager folk mest. Men man bør kigge sin økonomi efter i sømmene en gang om året. Vores privatøkonomi er på mange måder blevet langt mere kompleks de senere år," siger forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen, til epn.dk.

Som udgangspunkt får alle lavet et budget, når der købes eller handles bolig. Men det er vigtigt at følge op, mener de to økonomer.

"Budgettet er krumtappen i privatøkonomien. Ofte vil man blive overrasket over at opdage, at man er dobbeltforsikret, at man har et fitness-abonnement, man ikke bruger, og så er det vigtigt at holde styr på de stigende afgifter," siger Johan Juul-Jensen.

Mange holder sig tilbage med at opdatere budgettet, fordi de tror, det er tidkrævende. Men det er det ikke længere. Bankerne har efterhånden alle enkle budgetmodeller i deres netbanker. Det kræver blot, at man udfylder nogle få poster i et regneark dybest set.

Camilla Skovsbo Erichsen mener, at nytåret er en optimal periode at gå økonomien efter i sømmene.

Budget skal tilpasses

"Størrelsen på mange af de faste udgifter ændrer sig, når vi kommer ind i et nyt år. Er kontingentet til a-kassen eller tv-abonnementet for eksempel steget? Har ydelsen på boliglånet ændret sig som følge af en rentetilpasning? Og er der kommet nye udgifter til i forhold til sidste gang man opdaterede budgettet?"

Hvis budgettet ikke tilpasses løbende i takt med, at udgifter og indtægter ændrer sig, giver det ikke et korrekt billede af økonomien, mener hun.

"Måske har de samlede faste udgifter vokset sig større, end man troede. Det kan resultere i, at man er nødt til at skære i nogle af udgifterne. Eller måske kan det klares ved at tilpasse det månedlige beløb, der overføres fra lønkontoen til budgetkontoen.

Men også de variable omkostninger er vigtige, og de kan let løbe løbsk.

Vinterferie står for døren

"Om kort tid står vinterferien for døren. Men før vi finder kufferten frem, er det en god ide lige at regne på økonomien først. Hvis opdateringen af budgettet viser, at økonomien er rigelig stram, så hører ferie under den kategori af udgifter, det kan være nødvendigt at skære væk. Til gengæld kan man med et budget sikre sig, at der bliver sat penge til side hver måned, så det bliver lettere at få råd til skiferier og lignende. Budgettet hjælper altså ikke kun med at få overblik over økonomien – det kan også hjælpe med at få råd til de ting, man går og drømmer om," fastslår Sydbank-økonomen.

Rådet om budgettet gælder også unge, der lige er flyttet hjemmefra. Og tilsyneladende har mange unge taget rådene til sig. I hvert fald er antallet af 18-30-årige, som er registreret i gældsregistret, faldende.

Læs også