Amerikanernes optimisme stiger

Forbrugertilliden i USA steg for anden måned i træk i januar og slog dermed analytikernes forventninger med et pænt stykke. Optimismen er stigende, både når det kommer til jobmarkedet og til udsigterne for selskaberne. Det skriver instituttet bag målingen, The Conference Board.

Forbrugertilliden steg til 80,7 i januar fra reviderede 77,5 i december. Skeles der til forventningerne til fremtiden steg indekset til 81,8 i januar fra 79,0 i december.

- Forbrugertilliden steg for anden måned i træk i januar. Hvis man kigger på udsigterne til om seks måneder, forventer forbrugerne, at deres indtægter og økonomien vil være bedre, mens forventningerne til jobmarkedet er blandede. Alt i alt ser forbrugertilliden dog ud til at være tilbage på sporet og indikerer, at økonomien kan øge sit momentum i de kommende måneder, skriver The Conference Board i en pressemeddelelse...

BRANCHENYT
Læs også