Hvorfor svinger Nordea sparekniven, når milliarderne triller ind?

Storbanken tjener lige så mange penge som før krisen. Alligevel lanceres en større spareplan med lukning af filialer.

Arkivfoto: Thomas Borberg

Det går godt for Nordea, men det går skidt for samfundsøkonomien, og derfor sætter storbanken nu ind med en større spareplan, som betyder, at der skal lukkes filialer, og at medarbejderne skal løbe stærkere.

Middagsanalyse
  • Vi bringer hver dag i Premium en analyse af et aktuelt emne.

Sådan kan man sammenfatte dagens offentliggjorte regnskab for 2013 fra den pannordiske bankgigant, som fik et overskud efter skat på 23,3 mia. kr. sidste år. Årets resultat betyder, at egenkapitalen blev forrentet med 11 pct.

Et flot resultat i en tid, hvor vilkårene for at drive bankforretning langt fra er optimale, og når den anden storbank i Danmark, Danske Bank, i næste uge fremlægger sit årsregnskab, vil ordførende direktør Thomas Borgen ikke være i nærheden af at matche Nordea.

Det er andet år i træk, at Nordea præsterer et overskud på bundlinjen, som er på niveau med indtjeningen før finanskrisen. Årets overskud er stort set identisk med 2012 (75 mio. kr. lavere), mens Nordea i 2007 tjente 23,4 mia. kr. efter skat.

I den mellemliggende periode - fra 2008 til 2011 - tog indtjeningen et dyk. Værst gik det i 2009, som dog ikke var et dårligere år, end at Nordea landede et overskud efter skat på 17,3 mia. kr.

Der skal spares

At det går godt for Nordea, betyder dog ikke, at selvtilfredsheden har indfundet sig hos koncernchef Christian Clausen i hovedsædet i Stockholm. Han benyttede dagen for fremlæggelsen af regnskabet til at bebude, at der skal skrues kraftigt op for en allerede iværksat spareplan.

Da han for et år siden fremlagde 2012-regnskabet, benyttede Christian Clausen lejligheden til at annoncere besparelser, som fra 2013 til 2015 skal nedbringe omkostningerne med 3,4 mia. kr. I forbindelse med dagens regnskabsfremlæggelse meldte koncernchefen ud, at den spareplan skal fordobles, så der nu skal spares 6,7 mia. kr. i perioden 2013 til 2015.

Det øgede fokus på omkostningerne skyldes, at Nordea har undervurderet, hvor lang tid det tager for virksomhederne og husholdningerne at ryste krisen af sig. Det betyder, at efterspørgslen efter bankers produkter er lav, og det sætter alle banker - også Nordea - under pres.

Men det skyldes også, at Christian Clausen kan se, at konkurrenterne langsomt, men sikkert er ved at genvinde fodfæstet efter i flere år at have været sat effektivt til vægs af Nordea. For at bevare et forspring, er han nødt til at reagere, så Nordea fortsat er konkurrencedygtig over for de mest attraktive kunder.

Lukker filialer

Besparelserne betyder, at kunderne får længere til en Nordea-filial. Det skriver koncernchef Christian Clausen ikke direkte i sin skriftlige kommentar til regnskabet. I stedet skriver han, at besparelserne bl.a. skal nås, ved at »tilpasse distributionen til den ændrede kundeadfærd«.

Det kan dårligt læses anderledes end, at efterspørgslen efter de fysiske filialer falder, fordi stadig flere kunder benytter netbank og mobilbank - og derfor skal der lukkes filialer.

Et godt bud er, at det specielt bliver i landets tyndt befolkede områder, at der bliver længere til den nærmeste Nordea-kasse. Medarbejderne kommer også til at løbe hurtigere. For sparemålet skal også nås ved at reducere omkostninger i centrale funktioner.

Det fremgår direkte af regnskabet, at der fremover skal opereres med et lavere internt serviceniveau. Hvordan besparelserne i praksis bliver udmøntet, og hvilke byer der mister deres filial, vil Nordea ikke oplyse om før senere i år.

Udbytte på vej

Selv om indtjeningen er bragt op på et niveau som før krisen, har aktionærerne ikke grund til lige så brede smil som den gang.

Nye krav er væltet ned over finanssektoren. Bl.a. skal bankerne være bedre polstret med kapital. Det kommer klart til udtryk i Nordeas egenkapitalforrentning, som i 2013 landede på 11,0 pct. I 2007 - da overskuddet var på samme niveau - blev egenkapitalen forrentet med 19,1 pct.

Helt skidt er det dog ikke at være aktionær i Nordea. Oven på dagens regnskab foreslår bestyrelsen at skrue udbyttet op fra sidste års 0,34 euro pr. aktie til 0,43 euro pr. aktie. Det til trods for, at indtjeningen ikke er steget det forgangne år.

Det svarer til, at 56 pct. af årets resultat sendes ud til aktionærerne mod 44 pct. sidste år, og det sender et stærkt signal om, at storbanken har styr på sine kapitalforhold og sin balance, og derfor kan sende den del af egenkapitalen videre til aktionærerne, som den ikke selv har brug for.

Læs også