Rabiat rentehop i Tyrkiet

I nat mere end fordobledes renten i Tyrkiet, og det kan få alvorlige konsekvenser for den økonomiske vækst.

Kursen på den tyrkiske lira er steget 10 pct. over dollaren, siden centralbanken i mandags bebudede det natlige krisemøde i bankens pengepolitiske komité. Foto: Emrah Gurel/AP

Når en centralbank over natten hæver sin ledende rentesats fra 4,5 til 10,0 pct., er det virkelig alvor.

Natten til i dag gjorde Türkiye Cumhuriyet Merkez Bankasi (TCMB) i Ankara mere end det:

Hidtil har dag-til-dag renten været den ledende rentesats, men fremover bliver det 7-dages renten, som den tyrkiske centralbank gør til den centrale, og tyrkiske banker skal altså nu betale 10,0 pct. i rente for lån med én uges løbetid i centralbanken.

Dag-til-dag renten for blev i nat sat op fra 7,75 til 12,0 pct., men centralbankens dag-til-dag indskudsrente blev hævet fra 3,5 til 8,0 pct.

Der er således tale om en alvorlig pengepolitisk stramning, der både skal bringe presset på den tyrkiske lira til ophør og samtidig bidrage til at bringe inflationen under kontrol. Hvis rentestigningerne slår fuldt igennem over for de tyrkiske forbrugere og erhvervslivet, kan effekten blive en voldsom opbremsning i den økonomiske aktivitet.

De finansielle markeder har da også her til formiddag reageret ved at handle liraen op i kurs; faktisk så meget, at siden TCMB i mandags bebudede det natlige møde i bankens pengepolitiske komité, er liraen steget 10 pct. i værdi over for bl.a. den amerikanske dollar.

Alene i den seneste uge har internationale investorer ifølge BlackRock, verdens største kapitalforvalter, solgt aktier i udviklingslandene for over 10.000 milliarder kroner. Derfor er drastisk skridt nødvendige, hvis denne tendens skal bremses.

Tirsdag hævede Indiens centralbank, Reserve Bank of India, renten med et kvart procentpoint, hvorfor TCMB’s skridt er af ganske anderledes dimensioner.

Tyrkiets centralbankchef, Erdem Basci, har været under langvarigt pres fra premierminister Recep Tayyip Erdogan, der har forsøgt at forhindre renteforhøjelser, da de vil dæmpe det økonomiske opsving i landet og dermed kun bidrage til at forstærke den utilfredshed, som et stigende antal tyrkere udtrykker over for premierministerens stedse mere egenrådige ledelsesstil.

Uroen på de finansielle markeder i Tyrkiet tog for alvor fart, da en korruptionsskandale med tråde langt ind i Erdogan-regeringen så dagens lys. Tre ministre, hvis sønner er sigtede i skandalen, blev tvunget til at gå af, hvilket fik premierminister Erdogan til at gennemføre en omfattende regeringsrokade samt skride hårdhændet ind over for ledende personer i politi og anklagemyndighed, der har været involverede i efterforskning af skandalen.

Netop de politiske indgreb i justitsvæsenet har for mange investorer været signalet til at trække sig ud af tyrkiske aktiver, da Erdogans autoritære fremfærd har nødvendiggjort væsentlige ændringer i risikovurderingen af Tyrkiet.

Premierministerens pres på Türkiye Cumhuriyet Merkez Bankasi og Erdem Basci kan bunde i, at han selv kom til magten oven på en alvorlig valutakrise.

I 2001 brød et økonomisk reformprogram, finansieret af Den Internationale Valutafond (IMF) sammen, hvilket førte til en devaluering af liraen med 50 pct. Ved valget året efter blev de ansvarlige partier straffet af vælgerne, og Erdogan båret ind i parlamentet af et flertal af de tyrkiske vælgere.

Den økonomiske genopretning, der siden har fundet sted, har gjort Tyrkiet til den hurtigst voksende økonomi i Europa, og tillige det land uden for Den Europæiske Union, hvor virksomheder i EU har investeret flest penge. EU er da også Tyrkiets største samhandelspartner, om end en stadig større del af Tyrkiets eksport går til andre udviklingslande.

Erdogan-regeringen har ved flere lejligheder erklæret, at en årlig økonomisk vækst på mindre end 5 pct. vil være uacceptabelt, men spørgsmålet er, at natten renteforhøjelser vil lægge en så stor dæmper på væksten, at Tyrkiet står foran en længere periode med mere moderat vækst.

Allerede her til formiddag har økonomer både i og uden for Tyrkiet brugt ord som ”meget aggressiv” og ”direkte tåbeligt” til at karakterisere centralbankens skridt.

IMF vurderede i sin efterårsprognose, at Tyrkiet i år ville få en økonomisk vækst på 3,5 pct. Industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD ligger på linje hermed, mens EU-Kommissionen forventer en vækst på 3,0 pct. i år og 4,3 pct. i 2015.

Fælles for de tre prognoser er, at de alle er udarbejdede før såvel korruptionsskandalen som centralbankens renteforhøjelser. Da praktisk talt alle økonomer ser natten rentestigninger som værende negative for den økonomiske vækst i Tyrkiet, vil en vækst på år på under 3,0 pct. ikke være usandsynlig.

Tyrkiet har med natten ændringer noget nær de højeste renter i G20-landene, der til sammen omfatter 85 pct. af verdensøkonomien, og derfor kan udviklingen kun ses som et nederlag for premierminister Erdogan umiddelbart før en serie valg i Tyrkiet, der kan føre til afgørende ændringer i det politiske billede.

Søndag den 30. marts skal der være lokalvalg i Tyrkiet, og til august gennemføres det første frie præsidentvalg.  

Recep Tayyip Erdogan har endnu ikke meddelt, om han vil afgive premierministerposten for i stedet at stille op til præsidentvalget, men i Tyrkiet anser mange det for sandsynligt, at han vil gøre det – forudsat at lokalvalgene om to måneder ikke ender i en katastrofe for hans islamiske parti.

For udviklingslandene kommer renteforhøjelsen i Tyrkiet som endnu en markering af, at en lang årrække med høje vækstrater er ved at ebbe ud, og at såvel politiske som økonomiske reformer vil være nødvendige for at fastholde en mere langsigtet økonomisk fremgang og deraf følgende velstandsstigning.

En økonomisk vækst på 5 pct. om året betyder, at bruttonationalproduktet (BNP) fordobles på 14 år, mens en vækst på 3 pct. om året indebærer, at det næsten tager et kvart århundrede at fordoble BNP. Det er således ikke tilfældigt, at store udviklingslande som Tyrkiet, Indien og Kina satser på årlige vækstrater på 5 pct. og derover.

Hvis Türkiye Cumhuriyet Merkez Bankasis voldsomme renteforhøjelse formår at dæmpe uroen på de finansielle markeder og genskabe tilliden blandt internationale investorer, kan effekten på mellemlangt sigte vise sig at være positiv.

Hvis den omvendt nærer formodningen om, at de store udviklingslande har påbegyndt en længere varende omstillingsperiode med lavere vækstrater, må udsalget af aktier og obligationer med deraf valutakursfald ventes at fortsætte.

Alene set i det perspektiv er den tyrkiske centralbanks skridt modigt. Om det også er klogt, er endnu for tidligt at sige.

Læs også