Boeing overrasker både positivt og negativt

Boeing klarede sig i årets sidste kvartal noget bedre end ventet i markedet.

Produktion af Boeing 737 på Boeings fabrik i Renton i staten Washington, USA. Foto: AP/Ted S. Warren

Den amerikanske flyproducent omsatte i fjerde kvartal for 23,79 mia. dollar og kunne på bundlinjen notere et justeret overskud per aktie på 1,88 dollar. Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet en omsætning på 22,71 mia. dollar og et overskud per aktie på 1,57 dollar.

Til gengæld er Boeings forventninger til indeværende år noget lavere, end hvad analytikerne havde forestillet sig. Amerikanerne venter en omsætning på 87,5-90,5 mia. dollar i 2014, mens analytikerne på forhånd ventede et samlet salg på 92,68 mia. dollar. Indtjeningen per aktie, spår Boeing, vil ende på 7,0-7,2 dollar per aktie, mens forventningen var et plus for hver aktie på 7,46 dollar...

Læs også