Google sælger mobilproducenten Motorola til kinesiske Lenovo

Efter at have skrællet mobilproducenten for patenter og udviklingsfolk spytter Google nu resterne af sit hidtil største opkøb ud igen.

Foto: AP/Isaac Brekken

To og et halvt år efter, at Google opkøbte mobilproducenten Motorola for svimlende 12,5 milliarder dollar - cirka 70 milliarder kroner - skiller it-giganten sig nu overraskende af med selskabet til noget, der ligner spotpris. Køber er kinesiske Lenovo, som må slippe tre milliarder dollar - godt 16 milliarder kroner - for handlen.

Det ligner på overfladen en dårlig forretning for Google. Men med til historien hører, at Google siden købet af Motorola i august 2011 har skrællet selskabet for omkring 17.000 patenter, ligesom Google beholder Motorolas cirka 100 mand store udviklingsafdeling - Advanced Technology and Projects Group - som nu ifølge flere amerikanske medier bliver en del af Googles Android-team...

BRANCHENYT
Læs også