Tidligere pantebrevshandler sigtet for mandatsvig

Den tidligere pantebrevshandler fra Fyn René Müller risikerer op til otte års fængsel.

René Müller nåede at formidle for mere end 6 mia. kr. pantebreve som den finansielle motor i en lukket kreds af ejendomsinvestorer, der byttede ejendomme med hinanden til evigt stigende priser. Mere end seks år efter at Jyllands-Posten lancerede artikelserien om ”Det Store Ejendomsspil”, har bagmandspolitiet ransaget hos den tidligere pantebrevshandler på Fyn. Den tilhørende sigtelse lyder på mandatsvig efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, der kan give fængsel i op til otte år.

Forsideartiklen i Jyllands-Posten den 31. oktober 2007 havde overskriften ”Alarm over lånemarkedet” med underrubrikken ”Ejendomsspekulanter i pantebrevskarrusel risikerer at sætte skub i en ny bankkrise, der kan minde om krisen i kølvandet af de amerikanske subprime-lån. Morgenavisen Jyllands-Posten har gennemgået flere end 600 større ejendomshandler, hvor gevinsterne har været meget store”...

BRANCHENYT
Læs også