Nintendo vil have del i smartphone-marked

Salg af apps skal opveje svigtende salg af Nintendo Wii U.

Salget af Nintendo Wii U har været en stor skuffelse for selskabet. Foto: Anders Krusberg/AP

Nintendo vil snart begynde at udvikle apps til smartphones, det sker efter selskabets salg af Wii U har skuffet enormt.

Det lyder måske som et rygte, men et svigtende salg af Nintendos nye Wii U har tvunget virksomhedens ledelse til at søge efter grønnere græs andetsteds.

Derfor tager formanden, Satoru Iwata, nu taget konsekvensen og annoncerer, at selskabet vil satse på at udvikle apps til smartphones og måske endda spil til mobile platforme. Det skriver nyhedsmediet Canada.com.

Mulighed for nye spil

- Jeg har ikke givet nogen begrænsninger til udviklingsafdelingen, så de har muligheden for at udvikle helt nye spil eller bruge vores nuværende karakterer. Men hvis vi frigiver Mario på intelligente enheder som smartphones, vil det virke misvisende, siger Satoru Iwata.

Udover udvikling af apps fremhævede Satoru Iwata ifølge Canada.com, at Nintendo også har planer om at gøre Wii U bedre ved at tage brug af den NFC-teknologi (Near Field Communications), som er indbygget i konsollen.

Det vil blandt andet medføre, at Wii U og Nintendo DS3 vil komme til at arbejde sammen som søskende, hvor man kan kryds-købe produkter på et operativsystem på tværs af konsollerne.

Nedjustering

Nintendo nedjusterede for 14 dage siden sine forventninger for det forskudte regnskabsår 13/14, hvor driftsoverskuddet ventes at blive på minus 35 mia. yen mod tidligere udmeldt 100 mia. yen.

Det vil være for første gang i 30 år, at Nintendo vil opleve et negativt resultat, som skyldes et svigtende salg af den nye spillekonsol, Wii U, hvor salget skønnes at blive på 2,8 mio. enheder mod tidligere udmeldt 9 mio. enheder.

Den lidt ældre spillemaskine Wii forventes at afgive et salg på 1,2 mio. enheder fra udmeldt 2 mio. enheder.

BRANCHENYT
Læs også