Derfor skal du frygte faldende priser

Økonomerne er bekymrede, fordi priserne falder. Hvorfor denne bekymring?

Danske forbrugere og forbrugere i andre europæiske lande bruger få penge. Det mærkes på inflationen, der faldt i januar. Foto: Jan Dagø

Priserne bliver ved med at falde, det bliver altså billigere af være forbruger, vores realløn stiger.

Hvorfor så al den bekymring?

Eurostat har netop offentliggjort de helt nye inflationstal. Og i euro-området faldt den månedlige inflation med 0,1 pct. i januar. Det vil altså sige, at den vare, man købte i december for 100 euro, i januar kan fås for 99 euro og 90 cent. På årsbasis er inflationen i Europa nu blot 0,7 pct.

Dermed øges risikoen for deflation, der er en længere periode med prisfald og deraf følgende økonomisk afmatning. Og netop deflationen er ikke godt på langt sigt.

Dræbende for opsving

"Den lave inflation kan være dræbende for det økonomiske opsving, som så småt er begyndt at vise sig i Europa," siger cheføkonom i BRFkredit, Ulrikke Ekelund, til epn.dk.

Rekordlav inflation
  • Inflationen i Europa er rekordlav.
  • I januar faldt priserne med 0,1 pct. Det vil sige, at inflationen var negativ.
  • På årsbasis er inflationen i Europa 0,7, hvilket er langt under det erklærede mål på 2 pct.

"Der er en generel tilbageholdenhed. Hvis ikke der er noget forbrug, falder efterspørgslen og dermed produktionen. Og hvis ikke der produceres mere, hvorfor skal virksomhederne så i det hele taget investere? Det er en ond cirkel.

Af samme grund har den europæiske centralbank, ECB, sat sig som mål, at der skal være en årlig inflation på 2 pct. Men med de seneste tal med en årlig inflation på blot 0,7 pct. ligger vi altså langt fra målet.

Det store spørgsmål er, hvad banken kan gøre for at sætte gang i økonomien. I USA har centralbanken sat gang i økonomien med massive obligationsopkøb. Samme muligheder har man ikke i ECB, der kun kan regulere på renten og stille billig likviditet til rådighed for bankerne.

Men at give bankerne mulighed for at låne billigt, har jo kun effekt, hvis forbrugerne og virksomhederne låner af bankerne. Og ikke meget tyder på, at lysten til at låne er på vej.

Tyskland skuffer

Indtil videre har Tyskland været det land, der har været tættest på inflationsmålet. Men her faldt inflationen overraskende fra 1,4 til 1,3 pct. i januar. Men der er stor forskel fra land til land. I Sydeuropa har der således været nogle mærkbare prisfald alene på grund af faldende priser på teleydelser.

I Nykredit forventer man, at inflationen vil ende på 0,9 pct. i år og 1,1 pct. i 2015. Men cheføkonom i Nykredit, Ulrik H. Bie, tror, at ECB snart skrider til handling.

"Det er et spørgsmål om tid," konstaterer han med tilføjelsen: "De må have koldsved i ECB."

Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, tror dog ikke, der kommer indgreb her og nu. Der er kommet nogle fornuftige nøgletal på det seneste, der viser, at der en vis økonomisk fremgang. Og det kan ECB klynge sig til på kort sigt.

"Vi hælder mest til, at ECB vil se tiden an på det næste møde og ikke komme med nye indgreb, men i stedet måske forberede markederne på at det snart kan ske, og så agere i marts hvor banken også præsenterer sine nye økonomiske prognoser. Vi ville dog ikke blive overraskede hvis vi så handling allerede i næste uge. Mest oplagt virker en lille rentenedsættelse, muligvis fulgt op af negative indskudsrenter," siger Jes Asmussen.

Godt nyt for boligejere

Den ekstremt lave inflation er dog godt nyt for de boligejere, der står til at skulle optage lån i år. Og måske endnu længere, antyder chefanalytiker i Nordea Helge J. Pedersen.

"Det betyder fortsat meget lave renter også herhjemme, så længe øjet rækker, og det vil være med til at holde hånden under det fortsat skrøbelige danske boligmarked og hjælpe den svage hjemlige investeringsaktivitet undervejs," siger Helge J. Pedersen.

BRANCHENYT
Læs også