Verdens dyreste reklame på 30 sekunder

Super Bowl har traditionelt budt på flere ikoniske reklamer.

Volkswagen har lavet den til dato mest populære reklame til Super Bowl.  Foto: Matt Slocum/AP

I 1978 kostede det 162.300 dollars at få 30 sekunders reklametid under sportsbegivenheden Super Bowl.

Når Super Bowl i morgen bliver skudt i gang, er prisen for samme reklameblok ca. 4 mio. dollars.

Det skriver Financial Times.

Det gør Super Bowl til den absolut dyreste begivenhed at få vist en tv-reklame under.

Super Bowl er den årlige finale i ligaen for amerikansk fodbold, NFL.

Brød traditionen

Hvor reklamerne under Super Bowl tidligere var hemmeligholdt, lige indtil de rullede over skærmen, er der i dag et årelangt forspil, op til reklamerne skal vises.

Det var firmaet bag chips-mærket Doritos, der først brød traditionen, og lavede en reklamekampagne, der kulminerede med den dyre reklameblok under Super Bowl.

Det samme har de gjort i år med en konkurrence, hvor man har kunnet sende sit bud på en Super Bowl-reklame ind, og så skal den bedste video vises under sportsbegivenheden i morgen.

Scarlett Johansson i fokus

I år er det den israelske producent SodaStream, der har stjålet fokus med deres reklame, hvor de har lokket Hollywood-stjernen Scarlett Johansson til at være reklamesølje.

Det har skabt debat om en del af SodaStreams produktion, der foregår ved Maale Adumim på den israelsk besatte Vestbred i nærheden af Jerusalem.

Sidste år var der 164 mio. seere, der zappede over på Super Bowl på et eller andet tidspunktet i løbet af finalen.

BRANCHENYT
Læs også