0

Overførselsindkomster nærmer sig milepæl

Mere end en million borgere modtager i 2014 overførselsindkomster for næsten 200 mia. kr.

1.073.000 borgere modtager i år en eller anden form for overførselsindkomst. Her er antallet af pensionister ikke medregnet.  Foto: Lærke Posselt

195,9 mia. kr.

Så mange penge venter finansminister Bjarne Corydon (S) at sende videre til landets modtagere af forskellige former for overførselsindkomster.

Det fremgår af et svar til finansudvalget i Folketinget.

Svaret er baseret på opgørelsen i regeringens økonomiske redegørelse, der viser, at statens udgifter til dagpenge, førtidspension, kontanthjælp og andre overførselsindkomster (pensionister ikke medtaget) har været stigende over en årrække.

Værd at holde øje med

I 2006 blev beløbet således opgjort til 158 mia. kr., men særligt udviklingen i antallet af arbejdsløse under krisen har ført til en stigning.

"Niveauet i 2014 svarer til omkring 40 pct. af det offentlige forbrug, så det er selvfølgelig en post, der er værd at holde øje med. Men udviklingen er hovedsageligt drevet af, at der er blevet flere arbejdsløse, og derfor bekymrer det mig ikke," siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen til epn.dk.

Han minder om, at tallene kan være nedadgående, når konjunkturerne igen vender.

Færre i fremtiden

Samtidig ventes reformer på blandt andet skatte- og kontanthjælpsområdet at påvirke tallene på lidt længere sigt, og det vil formentlig bidrage til, at der vil blive færre personer på overførselsindkomster end de aktuelle 1.073.000 borgere.

"Mit gæt vil være, at antallet, der modtager ydelser, snart vil falde. Eller det må allerede være begyndt som en følge af den faldende arbejdsløshed. Det kan sagtens være, at vi i de kommende år vil se tallet falde," siger Bo Sandemann Rasmussen.

Førtidspensionen fylder mest

Førtidspensionen er den største post på listen over offentlige udgifter til indkomstoverførsler. 42 mia. kr. ventes i år overført til førtidspensionister. Derefter følge modtagerne af SU, der tegner sig for sammenlagt 20,3 mia.

Det betyder samtidig, at dagpenge-posten ikke længere er den næststørste efter et fald på forventeligt 1,5 mia. kr. til 17,8 mia. kr. i år.

Også kontanthjælpsmodtagerne, der har fået ændret vilkårene med den seneste reform, får mindre i år end i 2013. Mere konkret ventes den post at falde fra 18,2 mia. kr. til 16,3 mia. kr.

I den liberale tænketank Cepos ærgrer man sig over pengene til indkomstoverførsler, der groft sagt svarer til provenuet fra den danske moms.

For mange

Cheføkonom Mads Lundby Hansen opfordrer derfor den nye SR-regering til at gennemføre flere reformer for at ændre billedet og løfte den forventeligt sparsomme danske vækst i de kommende år.

"Det store udgiftsbeløb er et spejl af, at der blandt danskere i den erhvervsaktive alder er godt én million på overførselsindkomst. Det er for mange, og derfor bør politikerne gennemføre reformer, der flytter personer fra overførselsindkomst til beskæftigelse. Med andre ord har vi en stor potentiel arbejdskraftressource, som bør bringes i beskæftigelse via reformer," lyder det fra Mads Lundby Hansen.

Han peger blandt andet på en afvikling af efterlønnen, en reducering af dagpengeperioden og en indførsel af et ydelsesloft for kontanthjælp som muligheder for at mindske antallet af borgere, der får penge fra staten.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også