Aarhus på medico-verdenskortet

Aarhus satser i stor stil på at hjælpe lokale medico-virksomheder med at udvikle deres teknologier og produkter, så de kan eksporteres til udlandet. Målet er at skabe flere jobs i regionen.

Aarhus er gået ”all in” i den globale sundhedsbranche. Det handler om at udnytte potentialet i universitetsmiljøet og i det at have et af Nordeuropas største universitetshospitaler. Foto: Boris Roessler

Der er lang vej fra ide til produkt inden for medicobranchen, hvor mange virksomheder er begrænset af manglende finansiering til produktudvikling og begrænset kommerciel viden om f.eks. patenter, kliniske studier og andre højt specialiserede områder.

I Region Midtjylland konstaterede man, at der ikke blev skabt virksomheder og arbejdspladser i høj nok udstrækning, og med efterspørgsel fra virksomhederne grundlagde man for fem år siden fonden, MedTech Innovation Center (MTIC). Den fungerer som brobygger mellem det offentlige og private erhvervsliv og er med til at sikre, at de sundhedsteknologiske virksomheder i regionen får udnyttet deres kommercielle potentiale...

BRANCHENYT
Læs også