Aktier USA-åbning: Små udsving med fokus på Bristol-Myers

De amerikanske aktiemarkeder åbner mandag med små udsving efter de seneste to dages optur, der har været den største optur over to dage siden oktober. Bristol-Myers stiger efter en løftet anbefaling hos BMO Capital  og T-Mobile US falder efter rygter om, at Sprint vil genoverveje opkøbstilbuddet. McDonald's falder også lidt tilbage efter at det sammenlignelige salg i USA skuffede i januar.

Dow Jones-indekset falder 0,2 pct. til 15.769 og S&P 500-indekset taber 0,1 pct. til 1795. Det teknologitunge Nasdaq-indeks åbner 0,1 pct. højere i 4130.

Bristol-Myers Squibb-aktien stiger 1,4 pct. højere i 51,03 dollar. Det amerikanske finanshus BMO Capital Markets har hævet sin anbefaling på Bristol-Myers Squibb Co-aktien til outperform fra market perform og sat et kursmål på 60 dollar per aktie, idet finanshuset forventer mere positive udsigter for den immuno-onkologiske pipeline...

BRANCHENYT
Læs også