Internetfinansiering: Gigantiske kundegrundlag, teknisk snilde og udnyttelse af gråzoner i reguleringen har på et halvt år trukket 50 mio. opsparere – og 225 mia. kr. – væk fra de ellers så urokkelige statsbanker.
HONGKONG
Der er intet usædvanligt i, at Wang Kui, en 22-årig studerende ved Folkets Universitet i Beijing, bruger nettet, når de månedlige regninger skal betales. Wang bruger det til betaling af telefonregningen, overførsel af husleje, betaling af vand og el eller til køb af biografbilletter, tøj og elektronik på nettet. Men Wang bruger ikke sin netbank. Siden sidste september har han flyttet sine penge fra sin bankkonto over i investeringsfonden Yu’ebao, der administreres af landets suverænt største e-handelsvirksomhed, Alibaba...