Søgegiganten Baidu går efter succes i mørke

Der skal mere end et fejlslagent forsøg til at slukke Robin Li's biografdrømme.

Robin Li er adm. direktør for det kinesiske internetselskab, Baidu. Foto: Xiong Ran/AP

Kinas største internetsøgemaskine, Baidu, vil i direkte konkurrence med de amerikanske filmstudier og har derfor oprettet produktionsselskabet Aquamen Entertainment til formålet.

Efter et tidligere fejlslagent forsøg på at komme ind i filmproduktionsbranchen i Hollywood, prøver grundlægger og administrerende direktør, Robin Li, for anden gang at skabe sig et navn inden for den prominente filmverden. Det vil han gøre via sit nyoprettede produktionsselskab Aquamen Entertainment, der er et såkaldt venture selskab, ifølge en Hollywood reporter, som China Daily har talt med.

Selskabet vil blive drevet af den sydkoreanske filminstruktør Jeongjung Kim og den kinesiske filmproducent Gary Zhang. Den første produktion vil være en 40 mio. dollar stor animationsfilm heddende ”Kong”, som vil blive udviklet i samarbejde med et sydkoreansk animationsstudie og efter forlydenderne ledet af en amerikaner.

Filmen vil være baseret på den klassiske kinesiske roman ”Rejsen til Vesten” og vil have fokus på de oprindelige karakterer, samt en inddragelse af Hollywoods science fiction elementer, såsom rumvæsner og robotter. Det skriver China Daily.

Investorer klar til at købe billet

I Kina er analytikerne glade for ideen om det kinesiske indtog i Hollywood, da det vil løfte Kinas fremtidige produktion af animerede film, som i lang tid har haltet efter kollegaerne i stjernebyen, og takket været voksende investeringer og en udvikling af teknologien bag produktionerne vil barren for standarden blive hævet væsentligt, siger forskningsleder, Liu Cuiping, fra filmrådgivergruppen EntGroup Consulting i et interview med China Daily.

Sidste år kom hele fem kinesiske animationsfilm med i top 10 over de mest indtjenende biografproduktioner, viser en statistik fra EntGroup Consulting.

Den meste succesfulde nåede op på en fjerdeplads, det var ”The Mythical Ark: Adventures in Love & Happiness”, som generede for 20,5 mio. dollar i biografindtægter. Nummer et på listen med en indtjening på 65 mio. dollar var amerikanske ”The Croods”, navnet på en neandertaler-familie, der bliver tvunget til at vove sig ud for at finde et nyt hjem, da deres hule kollapser.

BRANCHENYT
Læs også