Ni lastbiler har kørt 253 europaller fyldt med slik og chokolade væk fra lager på Midtsjælland.
Skat har fået en usædvanlig stor og sød fangst. Onsdag beslaglagde Skat 253 paller med slik i Midtsjælland hos en forhandler, der ikke havde betalt afgift af det kæmpe parti slik og chokolade. Det krævede ni lastbiler at køre de søde sager væk.
Skat fandt frem til det kæmpemæssige sliklager efter at have fået nogle oplysninger ved en kontrol i en kiosk. Ejeren af sliklageret på Midtsjælland har ikke kunnet dokumentere, at afgifterne til staten er betalt...