0

Historisk rentebevægelse lurer i Europa

Frygten for deflation og et fortsat slumrende Europa kan tvinge ECB ud i eksperiment.

Negative indlånsrenter er måske nok et kontroversielt instrument, men det er ikke ukendt i Europa.
Danmark har således siden juli 2012 haft en negativ rente på indskudsbeviser på -0,1 pct. Foto: AP/Michael Probs

Giver det mening, at man skal betale penge for at have penge i banken?

Det kan være fremtiden for de banker, der ønsker at placere likviditet i Den Europæiske Centralbank (ECB).

Tidligere på ugen luftede Benoit Coeure, medlem af ECBs magtfulde styregruppe, tanker om negative indlånsrenter, som et middel mod udfordringerne i den europæiske økonomi.

Historisk

Aktuelt er indlånsrenten i ECB 0 pct., hvilket har været tilfældet siden 2012.

Måske er tiden nu kommet til, at renten for første gang nogensinde skal bevæge sig under 0. Teknisk er banken i stand til at håndtere det.

Negative indlånsrenter er en mulighed. Det er noget, vi overvejer meget seriøst. Men du skal ikke forvente dig for meget af det. Vi er teknisk klar til at håndtere det.

Benoit Coeure, medlem af ECBs styregruppe

"Man forsøger at få pengene ud at spadsere i stedet for at klodse dem op på konti. De skal enten investeres eller forbruges, og begge dele er vækstgavnlig.

Når diskussionen dukker op nu, så skyldes det, at man ikke kan se bort fra deflationsspøgelset," siger seniorstrateg i Nordea Henrik Drusebjerg til epn.dk.

En prøveballon

Han peger på, at Benoit Coeure kan være sendt af sted med en prøveballon, hvor man lufter tanker om negative renter for at se, hvordan omverdenen reagerer.

Fra flere sider er der blevet advaret mod den lave inflation i eurozonen, der i januar blev målt til 0,7 pct. Det fik samtidig chefen for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, til at anbefale en fortsat lempelig pengepoltik.

Problemet for ECB er, at de forsøg, man hidtil har gjort, ikke har haft den ønskede effekt.

Senest har en række eksperter i den såkaldte SPF-undersøgelse sænket deres forventninger til udviklingen i inflationen i eurozonen, der i år ventes at lande på 1,1 pct.

Utraditionelle værktøjer

Samtidig er væksten i eurozonen fortsat svag med en fremgang i bruttonationalproduktet i fjerde kvartal sidste år på 0,3 pct. Det var dog 0,2 procentpoint bedre end det foregående kvartal, og den positive udvikling køber formentlig ECB-chef Mario Draghi ekstra tid til at overveje situationen.

ECB's indlånsrente
ÅrMånedIndlånsrente (pct.)
2013Nov.0.00
Maj0.00
2012Juli0.00
2011Dec.0.25
Nov.0.50
Juli0.75
April0.50
2009Maj0.25
April0.25
Marts0.50
Jan.1.00
2008Dec.2.00
Nov.2.75
Okt.3.25
Okt.3.25
Okt.2.75
Juli3.25
2007Juni3.00
Marts2.75

"ECB forsøger med alle virkemidler at sætte gang i væksten, men antallet af muligheder i værktøjskassen bliver stadig mindre. Finanspolitikken kan ikke lempes mange steder, renterne er ved at være i nul, og man har ikke som amerikanerne kunnet bringe et QE-program på banen.

Så må man tage de utraditionelle virkemidler i brug, selvom man løber en risiko," siger Henrik Drusebjerg.

Hvem skal betale?

Han minder om, at tidligere rentesænkninger har fået bankerne til i overraskende stor grad at trække penge ud af centralbanken, fordi det var mindre attraktivt placere dem der.

Spørgsmålet er, hvem der skal betale prisen, hvis renten på indlån i ECB-regi bliver gjort negativ.

"På kort sigt vil det formentlig ramme bankernes indtjening, for det er svært at se dem sende et girokort videre til kunderne. På længere sigt kan bankerne dog komme til at beskytte sig mod tab andetsteds," siger Henrik Drusebjerg.

De øgede udgifter vil formentlig ikke mindst ramme de svageste banker, og det kan i sig selv være med til at hæmme økonomien, hvis en ny bankkrise blusser op i en tid, hvor de europæiske politikere arbejder på at sikre en solid polstring i det finansielle Europa.

Negativ rente i Danmark

Negative indlånsrenter er måske nok et kontroversielt instrument, men det er ikke ukendt i Europa.

Danmark har således siden juli 2012 haft en negativ rente på indskudsbeviser på -0,1 pct.

Når Nationalbanken greb til det utraditionelle våben, så skyldtes det, at der var brug for en reaktion for at holde trit med den danske fastkurspolitik over for euroen.

"Det har haft den effekt, som man gerne ville opnå, nemlig at få pengemarkedsrenterne lidt ned, da kronen blev styrket over for euroen," fortæller makroøkonom i Sydbank Peter Bojsen Jakobsen.

ECB har som mål om at sikre en inflation på 2 pct., men mange økonomer peger på, at det første bliver aktuelt på den anden side af 2015.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også