Mange snyder med forsikringen

Mange danskere er ikke blege for at svindle med forsikringen, når de anmelder en skade eller et tyveri.

Det er ikke småpenge, som danskerne hvert år forsikringssvindler for.  Arkivfoto: Lærke Posselt

Ups. Der røg cola i tastaturet på den bærbare computer. Det kunne have været et uheld, men colaglasset blev vist med vilje hældt ud over tasterne. Målet er en ny computer, som forsikringen skal betale.

Ovenstående eksempel på forsikringssvindel er ikke enestående. Mange danskere er nemlig ikke sene til at indberette forkerte oplysninger for at få en erstatning, som de i virkeligheden ikke er berettiget til.

Eksempelvis sker det ofte, at folk svindler for at få en ny mobiltelefon, som de i virkeligheden ikke har råd til.

"Når der kommer en ny iPhone på markedet, er der pudsigt nok 20-25 pct. flere anmeldelser på gamle telefoner, der bliver stjålet eller går i stykker. Det er jo tydeligvis svindel," siger Brian Wahl Olsen, der er skadedirektør i Alm. Brand Forsikring.

Svindel for mindst en halv milliard

Når man ser på det generelle forsikringsmarked, er det ikke småbeløb, der svindles med.

I 2012 tilbageholdt forsikringsselskaberne i alt 456 mio. kr. på grund af mistanke om svindel. Men det egentlige beløb, der svindles for, forventes at være langt højere.

"Den halve milliard er kun det, forsikringsselskaberne opdager, så det er altså kun toppen af isbjerget. Jeg tør ikke sige, hvad det virkelige beløb, der svindles for, er," siger Hans Reymann-Carlsen, som er underdirektør i brancheforeningen Forsikring og Pension.

Et lille beløb er ikke et smuthul

Men blot fordi det er et lille beløb, som man forsøger at svindle med, skal man ikke føle sig sikker på, at forsikringsselskaberne ikke tager affære.

"Svindel er svindel i vores optik. Så det er lige meget, om det er et opdigtet cykeltyveri eller en udbrændt bil, som man forsøger at snyde erstatningspenge ud af," fortæller Steffen Kristensen, som er kommunikationsdirektør i Tryg.

Dog kan det være svært at finde frem til svindlerne, når det handler om småbeløb.

"Svindel med småbeløbene er en udfordring, fordi det kræver et meget fintmasket net at finde frem til dem. Men det skal jo helst ikke være alt for besværligt at anmelde en sag til forsikringen. Hvis man for eksempel har fået stjålet en cykel, skal det jo helst gå hurtigt at få pengene tilbage, så man kan købe en ny," siger Hans Reymann-Carlsen.

27 pct. omgik reglerne

I 2010 undersøgte Forsikring og Pension danskernes syn på forsikringssvindel. Undersøgelsen viste blandt andet, at 27 pct. af danskerne havde omgået en eller flere forsikringsregler. Det var typisk, at folk gav forsikringsselskabet en forkert forklaring på, hvad der skete for at få en erstatning, som de i virkeligheden ikke var berettiget til.

Knap halvdelen af danskerne kendte i 2010 en, som havde skrevet ekstra på sin forsikringsanmeldelse, og 41 pct. kendte en, som havde opdigtet en skade. Det var dog kun 12 pct., som mente, at det er ok at skrive ekstra på anmeldelsen, og kun 1 pct. mente, at det er i orden at opdigte en skade.

Danskernes opfattelse af, hvad der er acceptabelt er altså ikke lig med, hvordan mange danskere rent faktisk opfører sig. Hans Reymann-Carlsen har fornemmelsen af, at situationen i dag er den samme.

"Der bliver ikke svindlet mindre i dag, lige meget om man kigger på antal sager eller kroner. Det er dog min opfattelse, at der er stor opbakning fra danskerne til forsikringsselskaberne omkring, at de skal bekæmpe svindel," siger han.  

Snyd går ud over andre kunder

Det bliver en udfordring at nedbringe forsikringssvindlen. Det er Hans Reymann-Carlsen ikke i tvivl om. Han mener, at man for at ændre udviklingen skal fokusere på pointen med, at det er andre kunder, som ender med at betalte for svindlen.

"Når folk snyder, og beløbene bliver udbetalt, stiger de generelle forsikringspriser, for pengene skal jo komme et eller andet sted fra. Det er vigtigt, at pointere, at det ikke er det ”rige” forsikringsselskab, man snyder. Man snyder de andre kunder, som ikke bare er fremmede mennesker, men lige så vel kan være ens far, mor, søskende eller nabo," siger Hans Reymann-Carlsen.

BRANCHENYT
Læs også