Aktier lukning: FLSmidth til bunds efter skuffende regnskab

Det danske C20 Cap-indeks lukkede torsdag med en fremgang på 0,1 pct. i 732,46, hvor FLSmidth agerede bundprop efter et skuffende regnskab. Novo Nordisk fortsatte den seneste tids positive kursudvikling efter et løftet kursmål hos det schweiziske finanshus UBS og A.P. Møller Mærsk-investorerne fik lidt nyt fra det enorme Johan Svedrup felt i Norge, hvor koncept-planen blev fremlagt.

FLSmidth-aktien lukkede med et solidt fald på 7,2 pct. i 277,30 kr. FLSmidth aflagde regnskab for fjerde kvartal, hvor omsætningen og især driftsindtjeningen skuffede markant. Ordreindgangen var i fjerde kvartal 16 pct. under Nordeas estimat og finanshuset fandt også forventningerne til omsætningen i 2014 på 21-24 mia. kr. bekymrende. Efterfølgende sænkede Alm. Brand Markets også anbefalingen på aktien til neutral fra køb og kursmålet blev skåret til 300 kr. fra 320 kr. Sydbanks senioranalytiker Jacob Pedersen hæftede sig også ved, at markedsudsigterne for 2014 og 2015 er svage.

Novo Nordisk steg 1,3 pct. til 238 kr. efter at finanshuset UBS hævede kursmålet på aktien til 260 kr. fra 230 kr. og samtidig blev anbefalingen køb gentaget. Der var generelt god efterspørgsel efter de mere defensive papirer, hvor Coloplast, med en stigning på 2,9 pct. til 419,70 kr., endte i toppen af eliteindekset...

BRANCHENYT
Læs også