Viagraboss fra Ballerup til Big Apple

Pfizers landechef i Danmark rykker efter mindre end to måneder på posten markant op i hierarkiet.

Fra Ballerup til The Big Apple. Tyrkiske Tolga Tanguler rykker hurtigere end en hollandsk speedskater ved Vinter-OL i Sotji.

Efter knap to år i Danmark blev han 1. januar udnævnt til landechef for Pfizer i Danmark og Island, men nu er han allerede på vej videre efter et særdeles stort klap på skulderen.

Han er nemlig blevet forfremmet til en senior executive-stilling som Vice President i Global Marketing & Commercial Development i Pfizers hovedkvarter.

Ros til dansk regering

Han rykker således fra Ballerup til New York til april, hvor han vil have fokus på det blodfortyndende præparat Eliquis, der bl.a. anvendes til forebyggelse af blodpropper hos patienter, der får indsat kunstigt hofte- eller knæled.

"Det har været et privilegium at arbejde sammen med den fremragende professionelle team i Pfizer Danmark, og jeg har meget respekt for det engagerede arbejde, der udføres i Lif, DI og AmCham i forhold til at forbedre forholdene for industrien i tæt dialog med Sundhedsministeriet og andre interessenter," udtaler Tolga Tanguler i en meddelelse fra Pfizer og fortsætter:

"Den danske regerings indsats for at udvikle og implementere en vækststrategi i samarbejde med den farmaceutiske og medicotekniske industri er et best-practice eksempel på, hvordan regeringerne kan samarbejde med industrien til gavn for patienter og sundhedspersonale og samtidig skabe arbejdspladser og nye investeringsmuligheder."

Tolga Tanguler fortsætter i Pfizer Danmark indtil begyndelsen af april, og vil arbejde med Pfizers regionale og globale management teams for at udpege en efterfølger.

 Pfizer skifter direktør

 EU-konsulentchef: lovende at satse på platform-biotek

 Farma-direktører: Sådan tiltrækker vi klinisk forskning 

BRANCHENYT
Læs også