Faxmaskinen nægter at dø

Danmark er et af verdens mest faxforbrugende folkefærd.

I 2012 solgte Brother 2.557 faxmaskiner i Danmark og dertil skal lægges de mange multiprintere, hvor kunderne selv vælger at betale 500 kr. ekstra for at få et faxmodul med. Foto: Colourbox.com

Faxmaskinens liv kunne næsten være en fabel over prins Charles’ liv.

Den blev opfundet i midten af 1800-tallet, længe før der var et marked for den. Den fandt sit moderne udtryk i 1960’erne, men folket foretrak dengang teleprinteren, og da alting endelig gik dens vej i 1980'erne, var der kun et kort spillerum, inden internettet ramte den som en skilsmisse.

Men ligesom Charles nægter faxmaskinen at lade sig forbigå. Det virker tilsyneladende i Danmark, hvor der - stadigvæk - bliver solgt tusindvis af faxmaskiner og multiprintere med faxfunktioner om året. Faktisk er danskerne et af verdens mest faxforbrugende folkefærd, viser en ny undersøgelse fra branchen selv. For hver 1.000 indbyggere herhjemme har 40 af dem en hverdag, hvor det ikke er usædvanligt at skrible nogle noter på et stykke papir, vandre gennem kontoret, taste et nummer, presse papiret ned i en elektronisk sprække og sende noterne til en bestemt modtager. Kun i Japan, USA, Tyskland og Sverige fylder faxforbrugerne mere i befolkningen.

»Hvis jeg var blevet spurgt for 10 år siden, ville jeg have svaret, at vi ikke ville kunne sælge én eneste faxmaskine i dag. Men den teori er blevet gjort til skamme, og jeg tror faktisk også, at der sælges faxmaskiner om 10 år,« siger Henning Elkjær, marketingchef for Brother Nordic, der er landets største producent af faxmaskiner.

Mails driller skibe

I 2012 solgte Brother 2.557 faxmaskiner i Danmark og dertil skal lægges de mange multiprintere, hvor kunderne selv vælger at betale 500 kr. ekstra for at få et faxmodul med. På den måde minder faxmaskinen om fastnettelefonen og pladespilleren, der også stadig giver lyd fra sig i hjørnet, selv om andre teknologier er hurtigere og nemmere.

»Faxen kan transportere data over store afstande. Det kan mails også, men på computere er der risiko for nedbrud, hacking og filer, som ikke kan åbnes. Faxmaskinen er 1:1. Man sætter papiret i, taster nummeret og får en kvittering for afsendelsen,« siger Henning Elkjær og forklarer, at slutbrugerne især er shippingvirksomheder og advokatkontorer.

Det er der en årsag til, lyder det fra Bay Shipping i Aarhus.

»Det er en form for sikkerhed. En livline. Vi har ind i mellem behov for at kommunikere med skibe langt ude på Atlanterhavet, der ikke er i kontakt med cyberspace. Så anvender vi en satellitforbindelse til at sende fax, for vi oplever, at mails falder ud. Samtidig har skibene ikke nok internetkapacitet til at vedhæfte filer i deres mails. De kan kun sende tekstbeskeder og faxer derfor lodseplaner, tegninger og andet,« fortæller Jesper Aaris Nielsen, partner hos Bay Shipping.

Nogenlunde det samme svarer Palle Niss, som er partner hos Advokaterne i Sønderborg.

»Telefaxen er en integreret del af vores edb-system og multimaskiner. Vi anvender den kun, hvis modtageren ikke har mail, og meddelelsen skal frem samme dag.«

Mere håndgribeligt

Dermed tyder noget på, at faxmaskinen anno 2014 ikke er ren nostalgi, men tillige fungerer som en slags backup til den nyeste teknologi. Der findes dog også en tredje forklaring på, at faxen foreløbig har overlevet den mobile æra, mener en forsker i brugerdreven innovation

»Vi tror, at mennesket er så rationelt, at det kan klare sig udelukkende med hovedet. Men det giver mere mening for os at holde tingene i hænderne. Så der er en helt grundlæggende forklaring på, at vi har holdt fast i sådan noget som faxmaskinen,« siger professor Jacob Buur for forskningscentret Spire på Mads Clausen Instituttet.

Han tror, at fremtidens teknologi vil bevæge sig lidt væk fra de flade skærme og fokusere mere på den kropslige oplevelse. Professoren henviser til et projekt på Royal College of Art, hvor en studerende for nogle år siden fandt på at lade en kugle falde ned, hver gang der tikkede en telefonbesked ind. Brugeren kunne så aflytte beskederne ved at flytte kuglerne over i en digital lytteskål.

»Det er langt mere smart end blot at skulle trykke på en skærm. Heldigvis ser det ud til at komme tilbage igen. Inden for forskningen bevæger vi os mod tesen om håndgribelig interaktion. Når vores fascination af den nyeste teknologi er aftaget, og vi bliver trætte af at slide på skærmen, vender vi tilbage til noget, som vi i højere grad kan føle med fingrene.«

BRANCHENYT
Læs også