Bestyrelsesformand Jørgen Huno Rasmussen mener, at TryghedsGruppen fortsat skal bruge penge på at støtte almennyttige aktiviteter.
Kan TryghedsGruppens repræsentantskab beslutte at udbetale hele formuen på 30 mia. kr. til forsikringskunderne i Tryg og Nordea Liv & Pension?
»Repræsentantskabet er TryghedsGruppens øverste myndighed. De kan ved et kvalificeret flertal beslutte en opløsning af selskabet. I det tilfælde vil den samlede formue blive udloddet til forsikringstagerne. Der er imidlertid massiv opbakning til den nuværende strategi...