0

Valuta-chef: Jeg kan ikke hjælpe vækstlande

Det er helt op til USA, om der skal gives mere magt til vækstlande i valutafond, siger chef.

Chefen for den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde. Foto: Alexander F. Yuan/AP

På trods af hårdt pres fra en række vækstlande med Kina i spidsen kan chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, ikke ændre på magtforholdet i fonden.

Det er helt op til USA, om de spirende økonomier skal have mere at skulle sige hos den globale långiver, sagde IMF-chefen søndag ved et besøg hos et kinesisk eliteuniversitet.

"Det er ikke noget, jeg kan gøre meget ved," lød det kortfattet fra Christine Lagarde, da hun blev spurgt til temaet.

VÆKSTLANDE
I Den Internationale Valutafonds seneste opgørelse over vækstlande fra juli 2012 er følgende lande inkluderet.
  • Argentina
  • Brasilien
  • Bulgarien
  • Chile
  • Colombia
  • Estland
  • Filippinerne
  • Indien
  • Indonesien
  • Letland
  • Litauen
  • Kina
  • Malaysia
  • Mexico
  • Pakistan
  • Peru
  • Polen
  • Rumænien
  • Rusland
  • Sydafrika
  • Thailand
  • Tyrkiet
  • Ukraine
  • Ungarn
  • Venezuela

Hun tilføjede dog, at hun håbede, at vækstlandene kunne få en større rolle i IMF.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sidder med kontrollerende stemmer

USA er i flere år blevet kritiseret for at udsætte reformer, der ville give de nye, magtfulde vækstlande mere magt i IMF.

Vækstlandene tæller blandt andet BRIK-landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina (se IMF's fulde liste over, hvilke lande der betragtes som vækstlande, i faktaboksen).

I januar gik det kinesiske udenrigsministerium så langt som at anbefale IMF-medlemslandene at presse på for at få fremskyndet processen.

Den amerikanske kongres skal underskrive IMF's finansieringsplan for at gennemføre reformer udtænkt helt tilbage i 2010. Det ville i så fald gøre Kina til det tredjemest magtfulde IMF-land og reducere de vesteuropæiske landes dominans.

Som det eneste land med en kontrollerende andel af stemmer i IMF kan USA selv afgøre, om reformeringen af stemmeandelen i valutafonden skal gennemføres.

Reform trukket ud i årevis

Helt tilbage i 2012 blev en underskrivelse af reformen udsat på grund af præsidentvalget. Siden marts sidste år har det amerikanske finansministerium forsøgt at få reformen med som en del af en række lovpakker - dog uden held.

Fra amerikansk side er der også blevet rejst kritiske spørgsmål ved IMF's støtte til de lidende lande i eurozonen samt risicien, der er forbundet med IMF-lån.

Også fra udviklingslandene forholder man sig skeptiske og mistænker IMF for at fremme en række katastrofale privatiseringer og for at fremprovokere budgetnedskæringer, som forværrede gældskriserne i Asien og Latinamerika.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også