Proteinbar af insektmos med stort potentiale

25 fårekyllinger tørres, pulveriseres og tilsættes smagen af cashewnød eller kakao. En proteinbar skal overbevise den vestlige verden om gevinsterne ved at spise insekter.

Foto: Niels Hougaard

Med udfordringen i at skaffe mad til verdens voksende middelklasse, er der brug for at tænke kreativt. Det har to studerende, Gabi Lewis og Greg Sewitz, på Brown University i New York gjort, skriver businessinsider.com.

Med inspiration hentet i en FN-rapport, der fastslår, at insekter kan reducere hungersnød på grund af dens høje næringsindhold, begyndte de to studerende at eksperimentere.

Resultatet blev en proteinbar med seks pct. fårekyllingemel og naturlige smagsingredienser som dadler, mandelsmør og kokosnødder. Lewis og Sewit, som har stiftet firmaet Exo, forventer at kunne sælge proteinbaren i både supermarkeder, fitnesscentre og specialforretninger.

Højt proteinindhold

Igennem Kickstarter, hvor almindelige mennesker kan få hjælp til at finansiere opstartsprojekter, har Lewis og Sweitz fået stor støtte. Den 29. juli 2013 satte de sig målet om at opnå 20.000 dollar i støtte per 28. august, så proteinbaren kan leveres til sponsorerne per 13. oktober. Det gik meget hurtigt meget godt. Efter kun én dag havde Exo hentet 7.000 dollar.

I otte procent af verdens lande spiser befolkningen allerede insekter. Vesten har længe været undtagelsen, men med Exos nye snack, håber de to entreprenører at omvende i det mindste et par vesterlændinge. Fårekyllinger har et meget højt proteinindhold, er rige på jern, kalcium og omega-3 fedtsyrer.

Indtil videre laver duoen selv fårekyllingemelet i et lejet lokale i New York-kvarteret Brooklyn. Fårekyllingerne transporteres dertil med lastbil fra en fårekyllingefarm på den amerikanske østkyst. De levende insekter fryses ned med det samme for at holde dem friske. Derefter ristes de langsomt, før de knuses til pulver.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også