0

Afgift går ud over solcellegevinsten

Vi betaler for det samme to gange, mener boligorganisation om elselskabers afgift.

Arkivfoto: Finn Frandsen

Det vil blive tilfældigt, hvor i landet, det kan betale sig at investere i solcelleanlæg, og samtidig risikerer beboere i lejeboliger at blive diskrimineret i forhold til villaejere.

Så hårdt ridser cheføkonom Frans Clemmesen fra BL - Danmarks Almene Boliger situationen op, efter at nogle elselskaber er begyndt at indføre en såkaldt rådighedstarif for ejere af solcelleanlæg.

BL - Danmarks Almene Boliger er en interesseorganisation, der repræsenterer 700 almene boligorganisationer med en halv mio. lejligheder. Det svarer til cirka 1 mio. danskere.

Klage til Energitilsynet

"Foreløbig har vi kendskab til tre selskaber, der har indført en rådighedstarif for solcelleejere, men ét af selskaberne har samtidig indført en rabat på 100 pct. til ejere af solcelleanlæg op til 6 kilowatt. Det er præcis grænsen for de anlæg, som villaejere må etablere. Det vil betyde, at kun folk i lejeboliger rammes skal betale en rådighedstarif. Det er efter vores mening diskriminerende," siger Frans Clemmesen.

Organisationen har derfor klaget til Energitilsynet.

"I sommer blev de almene boligselskaber omsider ligestillet med villaejere, når det gælder solceller. Nu vil rådighedstarifferne ramme den ligestilling," påpeger han.

Afgiften er indført af selskaber, der transporterer el fra producent til forbruger. Afgiften bliver pålagt ejere af solcelleanlæg, for at elnettet står til rådighed for dem, selv om de kun bruger det i begrænset omfang.

"Men det svarer jo til, at bilister skal betale for, at de ikke bruger motorvejen. Og hvorfor vil man kun ramme en teknologi som solceller? Der er masser af sommerhuse, der opvarmes af el, men hvor ejerne samtidig har installeret en brændeovn som et alternativ. Så bør de vel også pålægges en rådighedstarif," tilføjer Frans Clemmesen.

Vi betaler to gange

"Det er ganske alvorligt for vores medlemmer. Det kan forringe det økonomiske grundlag for, at både almene boligorganisationer og andre opfører solcelleanlæg," siger Frans Clemmensen.

Han oplyser, at rådighedstarifferne, som organisationen har kendskab til på nuværende tidspunkt, er så store, at de forringer finansieringen af solcelleanlæggene med cirka 20 pct.

"Der er tale om et beløb på 11-12 øre per kilowatttime," siger Frans Clemmesen.

Han forklarer, at den hidtidige betalingsstruktur hos eldistributørerne har været bygget op omkring et tilslutningsbidrag for at oprette en ny kunde, et fast abonnement til dækning af driften og en variabel tarif afhængig af strømforbruget.

"Når selskaberne nu indfører rådighedstariffer, betaler man jo reelt for det samme to gange," siger Frans Clemmesen.

Geografisk vilkårlighed

Samtidig understreger han, at det foreløbig kun er nogle få selskaber, der har indført rådighedstarifferne.

"Det betyder, at det vil være tilfældigt, hvor i landet det kan betale sig at etablere solcelleanlæg, og det er vel ikke det, politikerne ønsker. Men selvom man tilslutter sig hos et selskab, som ikke har indført rådighedstarifferne, er der jo ingen garanti for, at det ikke vil ske senere. Selskabet kan indføre tariffen om et år. Det skaber stor usikkerhed hos dem, der overvejer at investere i solcelleanlæg," siger Frans Clemmesen.

"Det har været et mål for politikerne, at solcelleanlæggene skulle have en tilbagebetalingstid på 10 år. Men rådighedstarifferne kan lægge et par år til tilbagebetalingstiden, og det går alvorligt ud over økonomien i solcelleanlæggene," siger Frans Clemmesen.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også