Skarp advarsel mod nye mærkeregler

Fødevarer med Nøglehulsmærket skal ramme den brede befolkning og ikke kun dem, der i forvejen spiser sundest.

Mange danske fødevarevirksomheder må opgive at producere fødevarer til det statslige "Nøglehulsmærke” for relativt sunde produkter. Og mærket kommer ikke til at appellere til forbrugerne i almindelighed - kun til den begrænsede sundhedselite.

Det er det utvetydige budskab, som brancheorganisationen DI Fødevarer sender til Fødevarestyrelsen i et netop afgivet høringssvar til et udkast til en ny bekendtgørelse fra styrelsen.

Det grønne nøglehul sættes på varer, der er sundere, fordi de lever op til et eller flere krav til indholdet af fedt, salt, sukker og fibre. Fremover skal der være mindre salt, mindre mættet fedt og mere fuldkorn i de fødevarer, der kan markedsføre sig med Nøglehulsmærke, fremgår det af bekendtgørelsesudkastet, som Fødevarestyrelsen sendte i høring i januar.

På nogle fronter bliver reglerne dog også enklere, og det bliver som noget helt nyt muligt at sætte nøglehulsmærke på ikke-emballerede fødevarer.

Ikke bred appel

Man indledte revisionsprocessen af nøglehulsmærket på nordisk plan allerede 2011 og er nu kommet hertil med udkastet i bekendtgørelsen, siger DI Fødevarers specialist på området, chefkonsulent Mette Peetz-Schou, til FødevareWatch.

”Kun ca. fem pct. af danskerne spiser efter de danske kostråd, og hvis man vælger at lave et Nøglehulsmærke, hvor man skal tage højde for al ting på en gang, så medfører det nogle produkter, som ikke appellerer til ret mange,” pointerer hun.

Hun beklager, at man ikke i styrelsen har ønsket at tage den overordnede debat om, hvorvidt man måske hellere skulle hjælpe nogle flere mennesker til at kunne vælge produkter, der ikke er perfekte, men stadig er et godt valg.

”Der er simpelthen for mange kriterier til fødevarerne, de skal være perfekte for at få Nøglehulsmærket. Dermed bliver der ikke mange muligheder for at lave nogle produkter, der er velsmagende – man rammer kun den gruppe af forbrugere, der i forvejen er meget sundhedsinteresserede,” understreger Mette Peetz-Schou.

Produkter udelukkes

Og i nogle kategorier, for eksempel frugtyoghurt, kan man slet ikke få Nøglehulsmærket. Dermed er der jo ikke incitament til at reducere hverken fedt eller sukkerindholdet - og folk holder jo ikke op med at spise frugtyoghurt af den grund, forklarer chefkonsulenten og fremhæver tillige, at der også foreslås kriterier for maksimalt saltindhold i blandt kødprodukter.

Det betyder, at nogen spegepølser ikke kan få mærket.

”Når man sætter et krav til saltindhold, der er så lavt, at man ikke kan komme derned, så er det simpelthen ikke muligt at producere en spegepølse, der kan få mærket,” pointerer Mette Peetz-Schou.

Så overordnet set vil der komme færre produkter med nøglehulsmærket, så det dermed vil få en negativ påvirkning af forbrugerne?

”Så tror vi ikke, der vil komme ret mange produkter med mærket på markedet, som almindelige mennesker godt kan lide.”

Men hvorfor sker det, forstår Fødevarestyrelsen ikke virkeligheden?

"Det kan jeg ikke svare på, men det er jo svært at blive enige på tværs af fire lande, hvor man har anbefalingerne til fælles, men forskellige vaner og holdninger hos myndighederne til, hvor sødt eller salt et produkt skal være. Og så har de måske været mere optagede af, hvad de godt kunne tænke sig ud fra, hvad de mener er sundt, end ud fra hvor realistisk det er at udvikle nogle produkter, som den brede befolkning godt kan lide."

Hvad betyder det for industrien?

"At det bliver meget svært at udvikle nogle produkter, der opfylder alle kravene. Du skal også kende din produktion på næringsstofniveau, ikke ingrediensniveau, og det kræver en hel masse analyser, og på den måde bliver det også rigtig dyrt.

Vi kan se, at nogle af de virksomheder, der har modificeret deres produkter i forhold til de oprindelige krav fra 2009, skal lave hele produktet om, fordi man nu også skruer på alle kravene og supplerer med flere.  Hvis man både skal ændre saltindhold, leve op til krav til mættet fedt, indhold af fuldkorn og reducere sukkeret yderligere, så beder man faktisk om, at der skal laves nye recepter,” siger DI-chefkonsulenten.

BRANCHENYT
Læs også