Fransk darling holder dampen oppe

Kinas andenstørste bilproducent, Dongfeng Motor Group, fik et resultat for 2013, der overgik egne forventninger.

Renaults og Peugeots samarbejdspartner på det vækstorienterede bilmarked i Kina, Dongfeng Motor Group, leverede en bedre end ventet bundlinje for 2013, der var drevet af sine partnerskaber fra japanske Honda og Nissan. Det skriver China Daily.

Resultatet efter skat for 2013 steg med 16 pct. i forhold til året forinden, og det landede dermed på 10,53 mia. yuan (1,71 mia. dollar), hvilket var mere end analytikernes forventninger på 10,24 mia. yuan (1,67 mia. dollar) adspurgt af Thomson Reuters.

Det flotte resultat var især drevet af enorme salgsstigninger fra Dongfengs samarbejdspartnere i Japan, Honda og Nissan, på henholdsvis 113,9 pct. og 19,9 pct., der steg fra en tidligere lav volumen.

Et skridt videre med Renault

Et udvidet fransk samarbejde blev det også til i året der gik, da Dongfeng og Renault tilbage i december 2013 indgik en samlet investering på 7,76 mia. yuan (1,26 mia. dollar), der skal ende ud i en årlig bil- og motorproduktion på 600.000 enheder, hvor det nuværende distributionsnet vil blive forøget fra de nuværende 92 forhandlere til 120 i første halvår af 2016, hvor produktionen begynder. Det skriver China Daily.

Det er en strategi, der skal hjælpe Renault med at promovere sine nye SUV’er, da efterspørgslen efter high-end biler har vist sig at vokse hurtigere end markedet for premium-biler.

Aftale om mere kapital

Ydermere underskrev Dongfeng i onsdags den 26. marts en aftale med kriseramte Peugeot om en kapitalindsprøjtning på 3 mia. euro, hvilket gav den kinesiske bilproducent et ejerskab på 14 pct. og Peugeot større adgang til Asien gennem en udvidelse af deres eksisterende joint-venture fællesskab.

Kapitalindsprøjtningen kom umiddelbart efter, at Peugeot havde taget et utraditionelt skridt og hentet sin nye bestyrelsesformand, Louis Gallois, fra andre end egne rækker, hvilket nu har brudt med en årelang tradition med et medlem af Peugeot-familien på posten.

Louis Gallois stod i spidsen for flyproducenten Airbus’ omstrukturering, hvor tab blev vendt til overskud.

BRANCHENYT
Læs også