Vi er millionærer for lånte penge

En rekordstor del af vores formue er bundet i pensioner og kan derfor ikke bruges her og nu.

Foto: Niels Bo Bojesen

Vi er alle millionærer, næsten. For den gennemsnitlige nettoformue pr. dansker er nu på ca. 973.000 kr. Og dermed er vi blevet 258.000 kr. rigere end i 2009, hvor effekterne af finanskrisen for alvor slog igennem.

Det viser nye tal fra Nationalbanken. Tallene er bearbejdet af Realkredit Danmark.

Det er ikke første gang, vi har rundet millionen. Før finanskrisen var den gennemsnitlige formue for hver enkelt dansker 1.010.000 kr.

Flere advarselslamper

Selv om formuen igen er steget, er der flere advarselslamper, der lyser. For vi har også en ganske stor gæld, og en meget stor del af vores formue er placeret i pensioner, som vi ikke kan hæve og bruge her og nu, hvis vi pludselig skulle få brug for det.

Ifølge en analyse, som Danske Bank har udgivet til sine internationale kunder, består kun 46 pct. af vores formue af likvider, vi kan omsætte her og nu. I euroområdet er tallet langt højere, nemlig 65 pct.

Og en stor del af pensionsformuen består i øvrigt af udskudt skat. For vi skal betale skat af vores opsparede pension. Danske Bank regner her med en gennemsnitlig skatteprocent på 40.

Realkredit Danmarks cheføkonom, Christian Hilligsøe Heinig, hæfter sig da også ved, at en stor del af formuefremgangen udelukkende skyldes kursgevinster og øget pensionsindbetaling. Og mens gælden er steget, falder værdien af vores boliger.

Illikvide aktiver

"Overordnet set er danskernes formueposition fornuftig også i historisk perspektiv. Vores udfordring er, at vores formue er sammensat af store værdier af aktiver og høj gæld, og en del af aktiverne er illikvide," forklarer cheføkonom i Realkredit Danmark.

Formuen består nemlig af boliger og pension, mens gælden i høj grad består af lån med variabel rente. Og det kan få store konsekvenser.

"Ender vi der, hvor vi sparer for meget op til os selv, og samtidig optager alt for stor gæld undervejs, udsætter vi os selv - og dansk økonomi - for en betydelig risiko i tilfælde af, at vi kommer ind i scenarier med stigende renter, stigende arbejdsløshed og illikvide aktiver. Ligeledes siger det sig selv, at det ikke er optimalt at overopspare - så ville vi have fået større nytteværdi ved at sætte opsparingen ned undervejs, og haft mere til forbrug tidligere i tilværelsen," siger Christian Hilligsøe Heinig.

Advarsel fra Nationalbanken

Nationalbanken er opmærksom på danskernes lidt specielle måde at spare op på. I bankens seneste kvartalsoversigt omtales fænomenet oven i købet som "balanceoppustning."

Nationalbanken erkender, at den oppustning ikke kan fjernes på kort sigt, og at bruttogælden kan tænkes at stige yderligere.

"Der er imidlertid grund til på længere sigt at overveje nærmere, om det er samfundsøkonomisk effektivt at administrere så store lån og formueplaceringer på samme tid og især om det er hensigtsmæssigt at bevare en så stor asymmetri i den skattemæssige behandling af gæld og placering af finansiel formue," skriver Nationalbanken i sin kvartalsoversigt.

BRANCHENYT
Læs også