Dramatisk kursskifte i landbrugspolitikken

Regeringen er blevet enig med Venstre og De Konservative om en vækstplan for landbruget og fødevareerhvervet, som betyder en halvering af de omstridte randzoner.

Vækstplanen indeholder en række elementer, som har stor betydning for landbruget.

Fakta
  • 1. september 2012 trådte randzoneloven i kraft, som forbyder landmænd at dyrke jorden tæt på vandløb, åer og større søer.
  • Randzonerne betyder, at landmanden hverken må gøde eller bruge sprøjtegift i et bælte på 10 meter langs vandløb og søer. De nye regler skal føre til etablering af 50.000 hektar randzoner.
  • Zonerne skal skåne naturen for 2550 ton kvælstof og 160 ton fosfor årligt - til gavn for den biologiske mangfoldighed af dyr og planter.
  • Offentligheden får adgang til at færdes i udyrkede bræmmer langs søer og vandløb.
  • Ifølge loven skal ingen landmand dog tvinges til at udlægge mere end højst fem procent af sin jord til sprøjtefri randzoner.
  • Fra 1. februar 2013 har landmænd kunnet søge om kompensation for det stykke jord, de ikke kan dyrke. Til det er der oprettet en pulje på 200 millioner kroner.
  • Landbruget har været stærkt kritiske over for randzonerne, som, de mener, er ekspropriation af deres jord.
  • Flere landmænd er blevet sigtet for bevidst at bryde loven. Samtidig har der dog også været stor usikkerhed om udpegningen af de arealer, der skal udlægges som randzoner.
  • Som en del af en ny vækstplan for landbruget er regeringen nu parat til at halvere omfanget af randzonerne for at komme de borgerlige partier og landbrugets kritik i møde.
Kilder: Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening m.fl.

Aftalen indeholder bl.a. en halvering af de såkaldte randzoner, som det hidtil har været planen at udlægge langs 25.000 kilometer vandløb.

Det har hidtil været hensigten, at randzonerne i alt skulle omfatte 50.000 hektar landbrugsjord, som hverken må gødes, sprøjtes eller dyrkes. Dette areal reduceres nu til 25.000 hektar, og randzonerne placeres kun langs vandløb, der har en reel natur- eller miljømæssig værdi.

Minister: Historisk skifte

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) hæfter sig især ved væksttiltagene i planen:

"Det er en god aftale for dansk landbrug og fødevareproduktion. Vi får et historisk skifte, så selvejet forvinder og vi får nye finansieringsmuligheder til landbrug og fødevareerhvervet, så de får mulighed for at arbejde sig ud af de problemer, de er havnet i," siger Henrik Sass Larsen til Ritzau.

Han mener ikke, at det er retfærdigt, at Danmarks Naturfredningsforening beskylder aftalen for at gå ud over miljøet ved blandt andet at halvere de såkaldte randzoner.

Miljøindsatsen ændres

Endnu vigtigere for landbruget er det, at det politiske flertal bag vækstplanen er enig om at ændre den miljøindsats, der skal ske i tusindvis af kilometer danske vandløb.

Det har hidtil været planen, at reducere grødeskæringen og lade vandplanterne vokse mere frit i vandløbene. Dette får vandstanden til at stige, og landbruget har gennem flere år advaret om konsekvenserne.

Når vandstanden stiger, oversvømmes titusinder af drænrør fra de marker, der ligger langs vandløbene. Når drænrørene oversvømmes mister de evnen til at lede vand bort fra markerne, og meget store arealer vil - advarer landbruget - forsumpe.

Uoverskuelige konsekvenser

Aftaleparterne bag vækstplanen har besluttet, at reduceret grødeskæring ikke skal indgå i vandløbsindsatsen - simpelthen fordi de erhvervsøkonomiske konsekvenser har vist sig at være uoverskuelige. Dette er et overraskende og betydningsfuldt kursskifte i miljøreguleringen af landbruget.

Videre grænser

Det indgår også i vækstplanen at kravene til, hvor store arealer, landmændene skal tilplante med såkaldte efterafgrøder, bliver reduceret. Også dette element har stor økonomisk betydning for erhvervet.

Samtidig lægges der op til at liberalisere landbrugsloven, så andre end landmænd får bedre muligheder for at investere i landbrugsbedrifter. Samtidig skal hele reguleringen af erhvervet tilnærmes de regler, der gælder i nabolande som Tyskland.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) siger om vækstplanen:

"Jeg er tilfreds med, at vi nu gør miljøreguleringen af fødevarevirksomheder og landbrug mere moderne og effektiv. Aftalen åbner for, at vi regulerer landbruget ud fra, hvor meget de påvirker miljøet i stedet for ud fra antallet af dyr. Virksomheder og landmænd skal fortsat leve op til skrappe miljøkrav, men de slipper for en masse bøvl."

Læs også