0

ECB-redningsplan kan koste 7.500.000.000.000 kr. om året

Det kan blive meget dyrt, hvis Den Europæiske Centralbank gennemfører utraditionel plan.

Chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi (t.h.), varsler ukonventionelle metoder for at få eurozonen væk fra en truende deflation. Foto: AP/ Peter Morrison

Den Europæiske Centalbanks præsident, Mario Draghi, sendte torsdag aktie- og obligationskurserne i vejret, da han annoncerede, at ECB er klar til at tage ukonventionelle pengepolitiske instrumenter i brug for effektivt at modvirke en lang periode med lav inflation.

Tidligere har ECB ikke gjort sig i opkøb af statsobligationer. Men inflationsudviklingen i Euroland er nu så bekymrende, at det kan vise sig nødvendigt med hidtil uprøvede metoder.

De første beregninger af, hvad sådan en manøvre vil koste, viser dog, at det kan blive en særdeles dyr fornøjelse at dreje eurozonen væk fra grimme prisfald, skriver Financial Times.

Opkøb af euro-dominerede værdipapirer

Skal Den Europæiske Centralbank have held med at hæve inflationsraten med så lidt som 0,2 pct., vil det ifølge en intern evaluering af lempelserne koste 1.000 mia. euro, eller hvad der svarer til 7.500 mia. kr.

Beregningen, der ifølge Financial Times er en blandt flere mulige scenarier, som i øjeblikket overvejes, gælder opkøb af euro-dominerede værdipapirer over et år.

Frem til 2016 ville det kunne give mellem 0,2 og 0,8 pct. mere i inflationsraten, anslås det.

Inflationstakten i Euroland dykkede i februar til blot 0,5 pct, men med lempelserne har ECB en forventning om at ramme 1,5 pct. over to år.

Det kan betyde, at man kan bringe inflationen over centralbankens målsætning på lige under 2 pct.

Tyskerne er skeptiske

Det er endnu ikke besluttet, hvilke former for nye kvantitative lempelser ECB vil gøre brug af, og det ventes at blive en særdeles svær øvelse både politisk og operationelt.

"Der er selvsagt forskellige meninger om, hvilke lempelser der er mest effektive, og vi vil fortsætte arbejdet med at komme frem til en beslutning i de kommende uger," sagde Mario Draghi under sit pressemøde.

Ifølge Financial Times er der særligt i Tyskland skepsis over, at store dele af centralbankens midler skal bruges på at hjælpe de svage eurolande ud af deres krise.

Selv om Jens Weidman, præsident for Tysklands forbundsbank, Deutsche Bundesbank, har tilkendegivet, at det kan blive nødvendigt med alternative metoder, viser han dog ifølge Financial Times ikke tegn at ville foretage sig noget de næste måneder.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også