Afdragsfrie lånere vil høvle gæld af

Mange myter om, hvad der sker, når afdragsfriheden udløber på boliglånene. Men hvad er fakta?

Boligejere med afdragsfrie lån er tilsyneladende klar til at betale gæld af, når afdragsfriheden udløber.

De første afdragsfrie lån blev givet i 2003, og afdragsfriheden udløb dermed sidste år. I Nordea Kredit har man gjort op, hvordan realkreditinstituttets kunder har opført sig, og resultatet er overraskende.

80 pct. af kunderne lader nemlig deres lån løbe videre. Det vil sige, at de begynder af afdrage planmæssigt.

Overraskende udvikling

"Det er lidt overraskende, fordi danskerne har været så glade for afdragsfriheden. Det var nok vores indtryk, at der skulle noget til, før man lagde det på hylden," siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, til epn.dk.

Når et afdragsfrit lån udløber, har man flere muligheder, og den resterende del af Nordea Kredits kunder har da også valgt forskellige muligheder.

  • 7 pct. har taget yderligere 10 afdragsfrie år.
  • 5 pct. har valgt at opsige deres lån.
  • 8 pct. har valgt at forlænge løbetiden til 30 år.

Flere muligheder

Det sidste er muligt, fordi man som minimum kan erstatte sit eksisterende lån med et 30-årigt lån med afdrag, når afdragsfriheden udløber.

Det er primært lånere under 40 år, der forlænger afdragsfriheden, og det giver god mening, mener Lise Nytoft Bergmann.

"De er en i periode af deres liv, hvor de har mange udgifter. Det er vigtigt at have en plan for, hvornår man skal bruge afdragsfriheden. Tallene viser, at det har mange boligejere."

Det ligger i tidsånden at få afviklet gæld, mener Lise Nytoft Bergmann.

"Bankgælden er faldet, og hvis man ser på realkreditinstitutternes udlån, så kan vi se, at boligejerne er meget påpasselige med at optage gæld. Og det er fornuftigt ikke mindst de steder, hvor boligpriserne er stagneret. Her kan boligejerne jo konstatere, at gælden ikke falder, selv om aktivet bag ved falder i værdi. Det er ikke holdbart."

BRANCHENYT
Læs også