Hvem gider så være millionær?

Der er nu sat tal på, hvor meget staten kan tjene, hvis der indføres en millionærskat.

I tv-programmet, Hvem vil være Millionær, kan man vinde 1 mio. kr. hos studieværten, Hans Pilgaard. Men hvem vil egentlig være millionær, hvis skattesatsen hæves til over 70 pct.?

900 mio. kr. Så mange penge kan den danske stat umiddelbart tjene, hvis Folketinget beslutter at indføre den omdiskuterede millionærskat.

Det viser et svar fra skatteminister Morten Østergaard (R) til Frank Aaen fra Enhedslisten.

Millionærskatten har været diskuteret længe. Senest har den nye SF-formand Pia Olsen Dyhr slået til lyd for, at den kan komme på tale, når den nuværende skattereform udløber i 2020. Derefter er SF nemlig ikke bundet af skatteforliget og er indstillet på at se på skatten igen.

Ekstra skat

Meningen med skatten er, at alle med en indtægt over 1 mio. kr. skal betale en ekstra skat på 10 pct.

Millionærskat
  • Enhedslisten fastholder forslaget om at indføre en skat, der betyder, at alle, der tjener over 1 mio. kr., skal betale 10 pct. mere i skat. Der er p.t. ikke flertal for forslaget.
  • I Frankrig skal personer via de firmaer, de er ansat i, betale en ekstraskat, hvis de tjener over 1 mio. euro (ca. 7,45 mio. kr.)

En lignende skat blev efter voldsomme protester indført i Frankrig. Oprindelig skulle skatten ramme alle, der tjente over 1 mio. euro (ca. 7,45 mio. kr.),men det blev senere ændret til, at det blev virksomhederne, der skulle sende skatten videre. Dertil kommer, at skatten kun gælder i to år.

Hvis skatten bliver indført herhjemme, vil det være ensbetydende med en marginalskat på 73,5 pct., oplyser tænketanken, Cepos.

"Det må stærkt frarådes at øge marginalskatten med 10 pct.point. Dermed hæves topmarginalskatten fra 56 til 65 pct. Når afgifter indregnes, udgør den sammensatte marginalskat 73,5 pct. Det er et højt niveau og det vil skade incitamentet til at arbejde flere timer og mere produktivitet. Desuden bliver det sværere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked," siger cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.

Provenuet udvandes

Den umiddelbare mergevinst til staten ville være ca. 2,2 mia. kr., oplyser skatteministeren. Men derfra skal trækkes en lang række ting bl.a. mistet provenu, fordi man kan forvente, at folk vil arbejde mindre for at undgå at blive ramt af skatten. Også de ramtes nettokapitalindkomst vil blive ramt. Endelig skal det skrå skatteloft hæves med 10 pct.

Indregner man alle disse faktorer, falder det reelle beløb til 900 mio. kr.

”Skatteministeren vurderer, at millionærskatten indbringer 0,9 mia. kr. til staten efter, at der er taget højde for en mindre arbejdsindsats. Det er et meget lille beløb, man får ud af skatteforhøjelsen. For de penge kan der blot ansættes godt 2.000 offentligt ansatte. Og man ved ikke, om det reelt forbedrer velfærden," lyder det fra Mads Lundby Hansen.

Reagerer på forhøjelse

Han henviser til, at vismændene i 2011 fandt, at en forhøjelse af marginalskatten på 6 pct.point for de 10 pct. højeste indkomster vil reducere skatteprovenuet med 800 mio. kr. Det skyldes, at personer med høje indkomster ifølge vismændene reagerer kraftigt på høje marginalskat ved at arbejde mindre og sætte færre projekter i gang m.v.

"Det kan dreje sig om selvstændige og advokater, der tager færre bestillinger og klienter ind,"  siger Mads Lundby Hansen.

BRANCHENYT
Læs også