Chefstrateg tror ikke på aktiekollaps

Det virker ikke sandsynligt, at der venter et kollaps på aktiemarkederne, vurderer chefstrateg.

Foto: Richard Drew/AP

Det store amerikanske finanshus Goldman Sachs vurderer, at aktiemarkederne ikke befinder sig en boble trods den seneste korrektion i markederne og specielt udviklingen i den seneste uge.

The Telegraph skriver, at Goldman Sachs i et analysenotat skriver til sine kunder, at aktiemarkederne ikke ser ud til at kunne finde det tidligere momentum, men at det ledende amerikanske S&P500-indeks sandsynligvis vil komme sig over de nærmeste måneder.

Ikke som i 2000

Situationen er forskellig fra den man så i 2000 trods ligheder, lyder det.

 - Vi mener, at forskellene er større end lighederne, når man sammenligner 2000 med situationen i dag. Det virker ikke sandsynligt, at momentumtabet udvikler sig til et kollaps på aktiemarkederne, vurderer chefstrateg David Kostin fra Goldman Sachs.

Det brede amerikanske S&P500-indeks er steget år for år over de seneste fem år, og indekset er mere end fordoblet over perioden. Den seneste nedtur i aktiemarkeder er udløst af bekymringer om Kinas vækstmuligheder samt den seneste uro i Ukraine. Det har givet kursfald, men også frygt for at en større nedtur vil fortsætte og udvikle sig til et kollaps.

BRANCHENYT
Læs også