Påskesolen skinner over aktiemarkederne i Europa

Ganske som i Danmark er påskestemningen i Europa generelt ganske god først på eftermiddagen onsdag, og dermed ser handlerne ud til at kunne nyde helligdagene med ro i sindet.

Risikovilligheden er atter fundet frem, og det giver påskeplusser til samtlige af de største toneangivende indeks på kontinentet. FTSE 100-indekset i London nøjes med en stigning på 0,4 pct., mens CAC 40 i Paris stiger med 0,9 pct., og DAX-indekset i Frankfurt lægger ligeledes 0,9 pct. til sin værdi. Det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks løftes med 0,8 pct.

Solide nøgletal fra både Asien, Europa og USA hjælper på humøret, ligesom fokus atter er flyttet lidt væk fra den anspændte situation i Ukraine. Blandt andet har det kinesiske bruttonationalprodukt vist sig bedre end ventet i første kvartal, mens den britiske arbejdsløshed var lavere end ventet i februar...

BRANCHENYT
Læs også