Maersk Line kan ikke fylde megaskibe op

Kun to havne i Asien gør det muligt for Maersk Line af fylde rederiets nye Triple-E-skibe helt op, men vigtige nøglehavne i Europa er endnu ikke i stand til at modtage dem.

Kun to terminaler er i dag i stand til at håndtere Triple-E-skibene. Foto: Charlotte De La Fuente

Kun to havne i Asien, Tanjung Pelepas i Malaysia og Yantian-terminalen i den sydligelige del af Kina, er i dag i stand til at håndtere Maersk Lines nye Triple-E-skibe, der kan laste 18.270 containere. Først i slutningen af 2014, når andre andre terminaler i Maersk Lines omfattende ruteværk er fuldt opgraderet, kan rederiet fylde sine nye skibe helt op, siger Thomas Riber Knudsen, direktør for Asien- og Stillehavsregionen, til Lloyd's List.

Maersk Line har foreløbig fået leveret i alt syv Triple-E fra den koreanske skibsbygger, der skal sejle mellem Fjernøsten og Nordeuropa.

"Lige nu er der kun to havne i vores netværk, Yantian og Tanjung Pelepas, der kan håndtere fuldt lastede Triple-E-skibe. Derfor er vi kun i øbelikket i stand til at fylde skibene med omkring 16.000 containere," siger  Thomas Riber Knudsen, der forventer, at situationen forbedres de kommende måneder i havne rundt om i Asien, når krankapaciteten tilpasses de store skibe.

"Vi forventer ikke, at alle havnene vil være oppe at køre på samme tid. Hvad der er virkelig vigtigt er, at nogle af de store som Algeciras, Shanghai og  Rotterdam kommer op at køre. Vi kan fylde skibene i Tanjung Pelepas (Maersk Lines største havn i Asien, red.), men vi kan ikke få dem af i Europa, så det er vigtigt for os, at nogle havne i Europa bliver i stand til at håndtere skibene fuldt lastet, og det forventer vi vil ske sidste på året" siger Thomas Riber Knudsen.

De nye og store skibe forventes de kommende år at give Maersk Line og andre redere med skibe af omtrent samme størrelse betydelige stordriftsfordele, ligesom skibene er designet til at levere markante besparelser i brændstofforbruget. De nye kæmpeskibe vil gradvis udfase mindre skibe, der enten leveres tilbage til ejere eller flyttes over på mindre ruter.

BRANCHENYT
Læs også