Ekspert: Euro-afstemning vil være knald eller fald

Der bør gå tre-fire år, før man bør overveje en ny euro-folkeafstemning, siger professor.

Stod det til fire hovedaktører i erhvervslivet, skulle vi ikke længere betale med kroner og øre i Danmark. Ärikivfoto: John Kristensen Peter Nedergaard, professor på Københavns Universitet, kalder euroen en "god idé", men mener først, at en ny afstemning om euroforbeholdet bør komme på tale om nogle år. Foto: PETER ELMHOLT

For to år siden under finanskrisens buldren og bragen kaldte han danskerne "et klogt folkefærd", fordi en stor andel sagde nej til skifte kronen ud med euroen i en række meningsmålinger.

Med den værste krisetid bag os mener Peter Nedergaard, ekspert i europæisk politik og professor ved Københavns Universitet, dog nu, at tiden så småt er moden til en ny debat om det danske euroforbehold.

"Mens eurokrisen stod på, var det fornuftigt at holde sig ude af den. Men jeg synes, at euroen er en god idé. Dem, der ville ophæve forbeholdet for to år siden, var i mine øjne for tidligt ude. Nu kan vi forhåbentlig sige, at eurokrisen er ved at være ovre og tage debatten igen," siger Peter Nedergaard til Jyllands-Posten.

Erhvervslivet presser på

De fire store erhvervsorganisationer Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og Dansk Byggeri gik mandag sammen ud i Berlingske med en bøn til, at euroforbeholdet droppes.

Erhvervslivet ser både økonomiske og politiske gevinster ved et hop til euroen. Det vil samtidig skabe en større prisgennemsigtighed og være med til at trække internationale virksomheder og investeringer til Danmark, lyder nogle af deres hovedargumenter.

Men selv om fremtiden ser lysere ud, og euroen derfor får mulighed for at vise mere stabilitet, mener Peter Nedergaard ikke, at det er realistisk eller fornuftigt med en ny folkeafstemning foreløbigt.

"Det er i øjeblikket omsonst at prøve at få flertal i befolkningen til at afskaffe euroforbeholdet, og der går efter min overbevisning en rum tid, før der er et flertal. Man skal minimum vente en tre-fire år med en folkeafstemning," vurderer han.

"Man kan ikke spørge fire gange"

Ifølge EU-professoren skal der nemlig herske stor sikkerhed om, at befolkningen vil sige ja, før det er forsvarligt med en ny folkeafstemning.

Den seneste euro-afstemning fandt sted i 2000, og et nyt nej vil i Peter Nedergaards øjne skubbe tanken om en udskiftning af kronen helt væk fra skrivebordet.

"Man skal huske på, at danskerne allerede har sagt nej til euroen to gange. Næste gang er det altså knald eller fald. Hvis der kommer et nej endnu engang, så går der mange, mange, mange år, før det igen vil være politisk realistisk at tage emnet op. Man kan ikke komme og spørge folk om det samme fire gange," siger han.

Pseudo-euroland

Ud over at styrke det danske erhvervsliv vil en euro-indførelse herhjemme også give mange politiske fordele, lyder det fra de fire erhvervsorganisationer.

"Fordi vi er et lille land, er vi dybt afhængige af, hvad der foregår i eurozonen. Når der virkelig er krise i Europa, rammer det Danmark lige så meget som eurolandene, fordi vi har en fastkurspolitik. Derfor er det vigtigt, at vi kommer til at sidde med ved bordet," siger Thomas Bustrup, direktør i Dansk Industri, til Berlingske.

Man skal huske på, at danskerne allerede har sagt nej til euroen to gange. Næste gang er det altså knald eller fald.

Peter Nedergaard, professor, Københavns Universitet.

Peter Nedergaard er ikke uenig i den betragtning, men kalder det igen præmaturt at tro på en forandring de næste par år.

"Vi betragtes i dag af de andre lande som et pseudo-euroland, som følger en fastkurspolitik, men ikke har nogen indflydelse. Euroen bliver kernegruppen mere og mere i EU-samarbejdet, så der kan være politiske fordele ved at træde ind i euroen. Men krisen er ikke ebbet helt ud endnu, og vigtigst af alt skal man afvente, til det er realistisk, at befolkningsflertallet er indstillet på at sige ja."

Debat

Hvad mener du?

Hvilke fordele og ulemper ser du ved at droppe forbeholdet og gå med i euroen?

BRANCHENYT
Læs også