Fundamentet vakler under boligmarkedet

Danske økonomer er enige i et knap så positivt billede af det danske boligmarked, som bliver beskrevet i The Economist.

Det danske boligmarked er i risiko for en grim kædereaktion, vurderes det i magasinet The Economist. Foto: Jonathan Bjerg Møller

Fundamentet under det danske boligmarked er vakkelvornt.

Sådan lyder det i en artikel i det anerkendte magasin The Economist.

Herhjemme nikker danske økonomer genkendende til det knap så positive billede, som artiklen tegner.

”Det er helt bestemt en reel problemstilling,” siger Hans Skifter Andersen, som er professor ved Aalborg Universitets afdeling for by, bolig og ejendom.

Har ikke råd til afdrag

Problemstillingen på boligmarkedet bunder i, at danskerne har en høj boliggæld og sværger til de afdragsfrie lån. Samtidig er danskernes penge låst fast i store pensionsopsparinger.

Den kombination betyder, at boligmarkedet måske vil blive hårdt ramt, når den afdragsfrie periode ophører. Folk vil ikke have råd til at sidde i deres huse, fordi de ikke har råd til at betale afdragene.

”Det er en reel trussel, at det her potentielt vil ske. Hvis huspriserne falder, er der en række husholdninger med afdragsfrie lån, som kan komme i problemer,” siger Palle Sørensen, økonom i tænketanken Kraka.

Afhænger af prisudviklingen

De husholdninger, som Palle Sørensen henviser til, er især dem, som købte sin bolig, da priserne lå på sit højeste inden finanskrisen.

Hvis boligpriserne falder, vil disse husholdninger ikke kunne refinansiere deres boliglån til de samme udgifter, fordi boligen er blevet mindre værd.

Palle Sørensen påpeger, at usikkerheden omkring de afdragsfrie lån afhænger af prisudviklingen på boligmarkedet. Hvis priserne stiger, vil danskerne kunne refinansiere deres lån, uden at de månedlige omkostninger stiger.

Bør forlænge afdragsfriheden

I artiklen i The Economist peger man på, at det danske boligmarked kan blive udsat for en grim kædereaktion, hvor priserne vil falde, fordi der kommer flere boliger på markedet, hvis danskerne ikke har råd til at sidde i deres bolig.

Ifølge Hans Skifter Andersen vil det hjælpe markedet, hvis man går ind og forlænger de afdragsfrie lån.

”Man kan løse problemet, hvis man forlænger afdragsfriheden. I hvert fald til det generelt går bedre i den danske økonomi,” siger Hans Skifter Andersen.

Forlænger krisen

De afdragsfrie lån blev indført i 2003 og var især populære i 2005 og 2006. Afdragsfriheden gælder i 10 år, og det betyder, at en stor gruppe danskere snart skal til at afdrage på deres lån.

Når danskerne skal til at afdrage på lånene, bliver der samtidig færre penge til forbrug. Derfor har de høje lån også har en betydning for den generelle udvikling i den danske økonomi.

”De høje lån er også en af grundene til, at forbruget ikke stiger i Danmark, og at krisen bliver forlænget,” påpeger Hans Skifter Andersen.

Store pensionsopsparinger

Artiklen sammenligner situationen i Danmark med de kriseramte sydeuropæiske lande, som "har levet over evne", som artiklen skriver.

Selvom danskerne har store lån, har vi samtidig nogle store pensionsopsparinger. Det bliver glemt i debatten, mener Palle Sørensen.

”Selvom vores pensionsopsparinger er delvist låste og derfor ikke er likvide midler, har vi nogle høje opsparinger. Det betyder, at vi ikke lever over evne, når vi ser på det samlede regnestykke," siger Palle Sørensen.

BRANCHENYT
Læs også