Gammel Penge
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Den er helt gal med renteprognoserne

Analyse viser, at boligøkonomernes renteprognoser i gennemsnit har skudt 230 pct. for højt.

Mens landets prognosemagere rammer de lange rentesatser ganske godt, så har man haft overordentlig svært ved at skyde sig ind på de kortvarige låns renter.

Hvis man udelukkende har lyttet til de renteprognoser som banker, realkreditinstitutter, vismænd og andre med boligøkonomisk forstand har spyttet ud de seneste år, så er der en vis sandsynlighed for, at man har betalt dyrt for sin bolig.

Ifølge Boligøkonomisk Videnscenter, der med hjælp fra PA Consulting har gennemgået 517 renteprognoser fra 2005 til 2013, så har prognosemagerne helt generelt undervurderet de udsving, som de forskellige boligrenter har foretaget.

Renteprognoser
  • PA Consulting har for Boligøkonomisk Videncenter analyseret 517 danske renteprognoser i tidsrummet 2005–2013.
  • Analysen viser, at der for både F1 renten samt renten på fastforrentede 30 årige realkreditlån har været store fejlmarginer i perioden.
  • Der er generelt en tendens til, at prognosemagerne undervurderer de store rentebevægelser, der har været i den meget volatile periode.
  • Afvigelserne mellem prognoserne og den faktiske reporente er i gennemsnit på 178 pct.. Afvigelserne på prognoserne for Cibor 3 måneders-renten er på 42 pct., og på F1-renten 130 pct.

  • Afvigelserne på forudsigelserne af de korte rentesatser er størst i de senere år. Her ligger afvigelserne i gennemsnit på ca. 230 pct. i 2011-2013.

  • Prognosemagerne fanger derimod den 30-årige realkreditrente med begrænset afvigelse.

  • Blandt aktørerne indgår De Økonomiske Råd, Finansministeriet, Nykredit, Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank samt ’øvrige’.

Kilde: PA Consulting Group/Boligøkonomisk Videnscenter

Overrasker ikke

Det er særligt forudsigelserne af de korte renter som repo-renten, Cibor 3-renten og F1-renten, der er ramt forkert med en gennemsnitlig afvigelse på 230 pct.

"Det overrasker mig ikke. For vi lavede en lignende analyse i 2010, og den viste også, at det er helt galt. Prognoserne skyder ved siden af, og det skyldes uden tvivl, at vi er inden i en omskiftelig periode," siger sekretariatsleder i Boligøkonomisk Videnscenter Curt Liliegreen.

Problemet er, at forventningerne om en højere rente uden tvivl har fået boligejere til at skifte flekslånene ud med fastforrentede lån, og den sikkerhed, der indtil videre har vist sig unødvendig, har man betalt dyrt for.

Aktuelt fås F1-renten til omtrent 0,5 pct., mens et fastforrentet lån de seneste år har kunnet fås til en rente på typisk 3 eller 3,5 pct.

Flere vurderinger

Læren må være, at man ikke skal lytte alt for godt efter de renteprognoser, mener man hos Boligøkonomisk Videnscenter.

"Man skal ikke vælge boliglån ud fra en prognose. Man skal se på forskellige parters prognoser. Foruden bank eller realkreditinstitut bør man eksempelvis også se på en uafhængig rådgivers vurdering," siger Curt Liliegreen.

Lav en strategi

Men selvom man vælger flere prognoser, så minder Curt Liliegreen om, at der er en vis lemmingeeffekt over prognoserne, så når én siger noget, så er der en tendens til at andre følger efter.

"Derfor er det vigtigt at lave en strategi for lånet, som er tilpasset porteføljen. Her skal man tage hele sin økonomi i betragtning. Hvad er det for en situation, man står i," siger Curt Liliegreen.

I Nordea Kredit erkender man, at boligprognoserne har skudt ved siden af. Derfor beder man også sine kunder tage risikoprofil, tidshorisont samt økonomisk styrke med i ligningen, når man skal finde frem til det rigtige lån.

"Man bør aldrig vælge boliglån efter en prognose. Man bør vælge efter sin økonomi. Hvad har man det godt med, og hvilken risiko vil man have," siger boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Bedste mands bedste bud

Hvad kan man så bruge prognoserne til?

"Det er bedste mands bedste bud på fremtiden, men vi sidder ikke inde med en krystalkugle. Særligt de seneste år har været svære, fordi vi ikke bare er inde i en normal lavkonjunktur, men en krise af en anden kaliber," siger hun.

Curt Liliegreen foreslår, at man fremover i højere forsøger at indarbejde usikkerheden i prognoserne. Det kan eksempelvis være ved, at man blot skriver om renteforventningerne som "stigende" eller "faldende". En anden mulighed er, at man skriver forventningerne inden for et større interval eller undlader at sætte årstal på.

Hos Nordea synes man dog, at man tager de nødvendige forbehold, når man rådgiver.

"Vi er blevet meget bevidste i vores retorik om, at vi skal tydeliggøre, at der er tale om en prognose og ikke en spådom om, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Det er en læring, som vi har med fra den her krise," siger Lise Nytoft Bergmann.

BRANCHENYT
Læs også