
Den danske Greenpeace-aktivist Anne-Mie Roor Jensen er med ombord på Rainbow Warrior for at stoppe den første russiske last af olie fra Arktis, der lige nu sejler mod Rotterdam.
Anne Mie Roer Jensen, der sidste år kom i russisk fængsel for aktioner mod olieboringer i Prirazlomnya-feltet i den russiske del af Arktis, er sammen med en gruppe aktivister lige nu på vej fra Holland mod den russiske tanker "Mikhail Ulyanov." Tankerne sejler med den første last af olie fra den russiske del af Arktis.
Aktivisterne sejler på det kendte Greenpeace-skib Rainbow Warrior, der er stævnet ud fra Holland. Det er netop landet, der først på måneden sagde nej tak til olie fra arktiske boringer ved i parlamentet at vedtage en indstilling om at forbyde olietransporterne fra Arktis.
Ombord sammen med danske Anne Mie er også PeterWillcox, som er kaptajn på turen, og som også blev holdt fængslet i Rusland sidste år.
Olien på vej fra Arktis er produceret på Prirazlomnaya-boreplatform i Pechora havet, som ShippingWatch beskrev at både Putin og Gazprom er stolte af overhovedet at kunne udvinde.