Kæmpe solprojekt i nye problemer

Problemerne hober sig op for Danske Solhaver, skriver Børsen.

Landets 98 kommuner har samlet søgt om godkendelse af 715 solcelleanlæg. Der kan ventes afslag til godt en tredjedel af ansøgningerne. Foto: Jacob Ehrbahn /Polfoto

Det rekordstore solprojekt Danske Solhaver på hele 191 megawatt (MW) har ikke styr på de afgørende kommunale godkendelser, skriver Børsen.

Enormt dansk solprojekt i modvind

Ifølge Børsen har størstedelen af de 61 kommuner, som folkene bag Danske Solhaver vil opføre solprojektet i, slet ikke modtaget nogen ansøgninger om godkendelse. Planen med projektet er at opføre 475 andelsejede solcelleanlæg på tværs af Danmark.

Nyheden om de manglende ansøgninger kommer efter, at Danske Solhavers egne juridiske rådgivere har sået tvivl om, hvorvidt projektet er berettiget til den støtte på 1,2 mia. kr., som ophavsmændende Mikkel Palsby og Niels Holck regner med.

Nyt solcelleprojekt kan sprænge støtteordning

Gennemføres projektet rammer udbygningen af sol mod 2020 910 megawatt, og det er 110 megawatt mere end de 800 megawatt, politikerne har afsat penge til. Da det blev lanceret i midten af marts sagde energi- og klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R), at det var "vanskeligt at forholde sig til projektet".

Hos Enhedslisten møder projektet opbakning hos energiordfører Per Clausen. Han mener, at pengene bør tages fra andre områder - eksempelvis biogas - hvis finansieringen til projektet ikke er til stede i budgettet.

Læs også