Hver dansker er god for 470.000 kr.

Siden 2009 er de danske formuer steget med 1.573 mia. kr.

Danskerne har ganske rigtigt en høj gæld. Men til gengæld vokserne formuerne endnu stærkere.

Siden 2009 er danskernes formuer nemlig steget næsten otte gange hurtigere end gælden.

Det viser en analyser fra Nykredit.

Gæld alene giver et skævt billede

Dermed tegner danskernes økonomi sig ganske anderledes end det billede, der gennem flere uger er blevet tegnet af udenlandske medier.

Afdrag er ikke en omkostning. Det er nærmere penge, der flyttes fra den ene lomme til den anden.

Johan Juul-Jensen, forbrugerøkonom i Nykredit

De har fokuseret på, at de danske boligejere er verdens mest forgældede.

"Hvis man kun ser på de danske husholdningers gældsætning, får man nemt et skævt billede. Danskerne gæld er rigtig nok højere end i mange andre lande, fordi flere ejer deres bolig i Danmark. Derfor er gælden i høj grad forbundet med boligen.

Men pensionsopsparingerne er også større, og når man ser på både gæld og formue, ser det ganske fornuftigt ud," lyder vurderingen fra Johan Juul-Jensen, der er forbrugerøkonom hos Nykredit.

Formue på 5.306 mia. kr.

Han henholder sig til, at danskernes samlede formue er steget fra 3.733 mia. kr i begyndelsen af 2009 til 5.306 mia. kr. ved udgangen af 2013.

I den samme periode steg gælden kun fra 2.438 til 2.641 mia. kr. - en stigning på 203 mia. kr.

Johan Juul-Jensen forklarer, at danskernes formuer udgøres af summen af værdipapirer, pensionsformue og opsparing i banken. Formuerne er nu dobbelt så store som den samlede gæld.

Friværdier for 900 mia. kr.

Hertil kommer så friværdien af danskernes boliger. Den udgør i øjeblikket 900 mia. kr.

"Netteformuen, når gælden er fratrukket, er på 2.665 mia. kr. Det svarer til 70 Storebæltsbroer eller 470.000 kr. for hver eneste dansker," forklarer Johan Juul-Jensen.

Han tilføjer, at danskerne har 800 mia. kr. stående som diverse indlån i bankerne.

Formuen kan svinge med aktierne

Johan Juul-Jensen understreger dog også, at de store formuer ikke må blive en sovepude.

"Formuerne er bl.a. store, fordi det de senere år er gået godt på aktiemarkederne. Dermed er en del af formuen selvfølgelig også mere påvirkelig, fordi aktiekurserne kan falde igen," siger Johan Juul-Jensen.

Yderligere peger han på, at en stor del af danskernes formuer er ubeskattede pensionsopsparinger, og at deres værdi derfor ikke umiddelbart kan sammenlignes med gælden. Det kan indlånene i bankerne til gengæld.

Betal af på boliggælden

Derfor råder han også boligejerne til at afdrage på gælden.

"Hvis renten begynder at stige, vil renteudgifterne på gælden også fylde mere i boligejernes budgetter. Derfor vil det være en rigtig god idé at nedbringe gælden i boligen," forklarer Johan Juul-Jensen.

"Vi har rekordlave renter nu, og det betyder, at hele 75 pct. af den månedlige ydelse på eksempelvis et nyt F1-lån vil være rent afdrag. Ved at afdrage reducerer man også lånets samlede renter. Samtidig er bidragssatsen typisk mindre for lån med afdrag," tilføjer han.

Derfor bør boligejerne efter hans mening ikke se afdraget som en omkostning.

"Der er mere tale om penge, som flyttes fra den ene lomme til den anden. Lån med afdrag er altid billigst på lang sigt," siger Johan Juul-Jensen.

Læs også