Danske Bank: Vores kunder har fået det bedre

Danske Banks nedskrivninger på udlån faldt i første kvartal til 641 mio. kr. fra 916 mio. kr. i det foregående kvartal, og det var en noget større forbedring end ventet.

Adm. direktør for Danske Bank, Thomas F. Borgen udtaler at bankens kunder har fået det bedre, og derfor forventer banken, at tab og hensættelser vil være lavere i 2014 i forhold til 2013.  Foto: Mikkel Berg Pedersen

Ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans havde analytikerne ventet nedskrivninger på 865 mio. kr.

- Det er et spejlbillede af udviklingen i økonomien. Kunderne ser ud til at have fået det bedre, og derfor har vi også sagt, at vi forventer, at tab og hensætteser vil være lavere i 2014 end i 2013. Det er specielt dansk økonomi, som har det bedre, og det gør, at vores tab og hensættelser falder der, siger Danske Banks administrerende direktør, Thomas F. Borgen, til Ritzau Finans...

Læs også