Underligt dansk pengeparadoks

Danskerne er blandt de mest optimistiske i Europa. Men penge vil vi ikke bruge.

Danskerne ser lyst på økonomien, men holder fortsat igen med forbruget. Foto: Carsten Andreasen

De danske forbrugere ser særdeles lyst på fremtiden, når det kommer til økonomien.

Faktisk viser tal fra EU, at danskernes forbrugertillid er den næsthøjeste blandt medlemslandene.

Kun nabolandet Sverige ligger højere i den april-måling, som EU offentliggjorde tidligere på ugen, og ser man i forhold til gennemsnittet i det øvrige EU, så ser danskerne generelt mere lyst på både egen og nationens økonomi.

Forbrugertillid
Forbrugertilliden i EU er april opgjort til:
  1. Sverige 17,0
  2. Danmark 13,6
  3. Irland 12,6
  4. Storbritannien 5,7
  5. Finland 4,4
  • EU-gennemsnittet lyder på -5,7

Det der dog især trækker danskernes forbrugertillid i vejret i forhold til EU-gennemsnittet, er danskernes vurdering af muligheden for at kunne spare op.

Man kan undre sig

Paradoksalt nok ligger det danske privatforbrug stort set fladt til store bekymring for landets økonomer, der ser danskernes pengepunge som en hovedvej til et generelt løft af dansk økonomi.

"Man kan undre sig over denne udvikling og danskernes højere optimisme, når udviklingen i privatforbruget samtidig viser, at danskerne sidder på pengene og ikke rigtig tør sætte gang i forbruget," lyder det i en kommentar fra Sydbanks forbrugerøkonom Camilla Skovsbo Ericsen.

Begrænset fremgang

Hun peger dog på trægheden på boligmarkedet og arbejdsmarkedet som forklaringer på den lidt underlige tilstand, som økonomien befinder sig i.

"Vores forventninger til 2014 er, at der kun vil komme en begrænset fremgang i privatforbruget, blandt andet fordi arbejdsmarkedet og boligmarkedet stadig har svært ved at lægge krisen ordentligt bag sig," siger hun.

Spørgsmålet er dog, hvor meget fremgang, der til skal til, før danskerne rører på sig.

Tal fra Danmarks Statistik viste onsdag, at huspriserne over det seneste år er steget med 3,4 pct., mens lejlighedspriserne er vokset med hele 7,7 pct. Det har i gennemsnit gjort boligejerne henholdsvis 60.000 kr. og knap 130.000 kr. rigere på papiret, end de var for et år siden.

Ledigheden faldt også

Tilsvarende er der pæne takter på arbejdsmarkedet at spore.

Bruttoledigheden faldt fra februar til marts med 4000 og var i marts på 135.800, viser helt friske tal fra Danmarks Statistik. Dermed er 5,1 pct. af arbejdsstyrken uden job. Det er et fald på 0,2 procentpoint fra februar.

Pæne tal på overfladen

Bruttoledigheden er siden årsskiftet faldet med i alt 12.500 personer og er nu på sit laveste niveau siden juni 2009.

"Tallene ser måske på overfladen ganske pæne ud, men dykker man ned, vil man opdage, at arbejdsmarkedet ser bedre ud, fordi blandt andet mange dagpengemodtagere er faldet ud med forkortelsen af dagpengeperioden," siger Camilla Skovsbo Ericsen.

Dertil kommer, at boligprisernes løft primært kan spores tilbage til udviklingen i København og hovedstadsområdet.

Læs også