Buffett ser optimistisk på den kinesiske økonomi

Mange ser negativt på udviklingen i Kina. Men ikke storinvestoren Warren Buffet.

Warren Buffet mener, at Kina inden for en overskuelig fremtid vil overhale USA som verdens største økonomi. Foto: AP

Den kinesiske økonomi har i snart flere år været lidt mat i sokkeholderne med et fald i væksten til 7-8 pct. fra tidligere over 10 pct. i perioden op til den finansielle krise.

Og en lang række analytikere er negative på udviklingen i verdens folkerigeste land. Det gælder dog ikke milliardærinvestor Warren Buffett, der har udtrykt sin optimisme over den kinesiske økonomi. Det skriver avisen Want China Times.

Buffett, der er storaktionær, chef og bestyrelsesformand for investeringsselskabet Berkshire Hathaway, har på den årlige generalforsamling meddelt, at Kinas økonomi på den lange bane vil bevæge sig fremad.

Holder fast

I september 2008 investerede et datterselskab til Berkshire Hathaway 230 mio. dollar for få 10 pct. af aktierne i den kinesiske bilproducent BYD Auto, og den 84-årige milliardær gav på generalforsamlingen sin støtte til bilproducenten til trods for et fald i indtjeningen på 89 pct. i første kvartal.

Investeringsselskabet har ifølge Buffett ikke nogen planer om at ændre ejerandel i BYD Auto, og han meddelte også, at det ikke er let at drive en bilfabrik og han mener også, at BYD har ledere til at tackle den stigende konkurrence.

Vil overhale USA

Angående spørgsmålet om Kina vil overtage USA som verdens største økonomi, er han ifølge Want China Times dog ikke sikker på, at det bliver i 2014, men han er dog sikker på, at Kina på et tidspunkt vil overtage pladsen fra USA. Det bygger han på, at Kina har en befolkning, der er fire gange større end USA’s samt at landet har en hurtigt voksende økonomi.

Læs også
Top job